Forside * Nyheder

Se trailer til spillet LEGO Dimensions

-

 

Annonce:

Fans af LEGO venter spændt på spillet LEGO Dimensions og nu er spil-trailerne klar. Se dem her.

Uventede verdener kolliderer og alle begrænsninger nedbrydes i LEGO Dimensions

LEGO Dimensions er en fantasifuld underholdningsoplevelse, som fusionerer det interaktive konsolspil og legen med fysiske LEGO klodser.

Det bygger på en original fortælling der kombinerer karakterer og verdener fra 14 populære og velkendte brands heriblandt DC Comics, The Lord of the Rings, The LEGO Movie, The Wizard of Oz, LEGO Ninjago, Back to the Future, Scooby-Doo, LEGO Chima, Doctor Who, Jurassic World, Ghostbusters, The Simpsons, Portal og Midway Arcade.

 

Plottet

I centrum af LEGO Multiverset ligger en ældgammel planet, hvor den onde Lord Vortech bor. Det siges, at den, der kontrollerer Primærelementerne, som planeten er bygget af, kontrollerer hele Multiverset, hvilket Lord Vortech har svoret, at han vil herske over.

Han tilkalder derfor karakterer fra både nære og fjerne LEGO verdener; de skal hjælpe ham med at finde Primærelementerne, som al LEGO civilisation bygger på. Nogle karakterer tilslutter sig Lord Vortech, mens andre gør oprør. Men en ting er sikker, kun ved fælles hjælp vil de største LEGO helte være i stand til at stoppe ham.

En mystisk og kraftfuld hvirvelstrøm dukker pludselig op i forskellige LEGO verdener, og karakterer fra DC Comics, The Lord of the Rings og The LEGO Movie bliver revet med.

For at redde deres venner begiver LEGO Batman, LEGO Gandalf og LEGO Wyldstyle sig ud på en lang rejse, der overgår deres vildeste fantasi. Her finder de hurtigt ud af, at Lord Vortech er i færd med at samle skurke fra alle slags LEGO verdener; de skal hjælpe ham med at opnå den ultimative kontrol over Multiverset.

Lord Vortech får mere og mere magt, uventede verdener kolliderer, karakterer mødes for første gang, og alle begrænsninger nedbrydes. Vores helte er derfor tvunget til at rejse på tværs af tid og rum for at redde deres venner, før hvirvelstrømmene tilintetgør al LEGO civilisation.

 

Trailere

Traileren i toppen af denne artikel er på dansk. Vil du hellere se den engelske er den herunder:

 

 

Tilgængelighed

LEGO Dimensions bliver lanceret i Danmark den 2. oktober 2015.

Spillet udkommer på Xbox One, Xbox 360, PlayStation4, PlayStation3 samt Wii U.

 

Kilde: Warner Bros. Interactive Entertainment

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.