Forside * Nyheder

Er det her en ny Nexus 5?

-

nexus5Det ser ud som om, LG kommer til at lave en ny Nexus 5 til Google.

Verden var ellers nærmest blevet forledt til at tro, at vi skulle sige helt farvel til Nexus 5 og skærmen på omkring 5 tommer, for vi hørte fra solide kilder, at Huawei skulle lave en Nexus 6 – med en større skærm- til Google.

Annonce:

Der var dog også dem, der mente at vide, at LG alligevel samtidig skulle lave en ny Nexus 5, og de kilder ser nu ud til at have fået ret.

I hvert fald blev der over weekenden lækket et billede af en smartphone, der ser ny ud, har Nexus-logoet på, men også det røde LG-logo på et klistermærke nede i bunden. Derudover har denne Nexus et kamera, der ser ud til at stikke en smule ud fra kroppen, og under kameraet finder man en cirkel.

Cirklen kunne meget vel være den fingeraftrykslæser, som kilder har fortalt at både Huawei og LG vil inkludere i fremtidige modeller. Android M 6.0 kommer til at understøtte brug af fingeraftrykslæseren i apps, som vi kender det fra iPhone, så det giver god mening, at de nye Nexus’er skal være Googles flagskibsmodeller for Android M.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.