Forside * Featured

Så mange brugere har Apple Music

-

Apple Music

Apple fortæller for første gang om hvordan det går med tilmeldingerne på Apple Music.

Streaming-tjenesten fra Apple er endnu i opstartsfasen, og da de første 3 måneder er gratis er det for tidligt at sige noget om hvor mange betalende brugere de ender med.

Annonce:

Til gengæld kan antallet af gratister sige noget om forventet popularitet.

Apples Eddy Cue, der er senior vice president of Internet software and services, fortæller i et interview med avisen USA Today om hvordan det går her få uger efter opstarten.

Apple Music har 11 millioner brugere lige nu, heraf har 2 millioner tilmeldt sig familie-abonnementet med op til 6 brugere.

Til sammenligning har verdens største streaming musiktjeneste, Spotify, nået 75 mio. brugere heraf 20 mio. betalende. Men Spotify runder 7 år i år, og Apple har kun været igang i ca. 5 uger.

Apple Music vil efter prøveperioden koste kr 99/måned for enkeltabonnementer og kr. 149/måned for familieabonnementer med op til 6 brugere.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.