Forside * Nyheder

Firefox-skaber skriver afsnit af ’Silicon Valley’

-

siliconvalleyDa HBO-serien ’Silicon Valley’ fik premiere, var der mange i ’Dalen’, der var nervøse.

Ikke så meget, fordi de forventede, at Hollywood ville gøre grin med dem. Men snarere det modsatte: At Hollywoods forsøg på at lave fis med tech-miljøet ville være totalt kikset. Folk ville virkelig gerne have, at projektet skulle lykkes.

Annonce:

Og det gjorde det. Serie-udgaven af det virkelige Silicon Valley er lige på kornet, hvis man spørger de fleste, der arbejder der – også selvom serien faktisk skrives og optages i Los Angeles, fem timers kørsel sydpå.

Serien er så tæt på virkeligheden, at en af virkelighedens Silicon Valley-navne nu har sat sig ned og hr fået afløb for nogle af sine frustrationer om ’Dalen’ ved at skrive et afsnit af serien. Det er Blake Ross, der var en af skaberne af Firefox-browseren.

Manuskriptet er dog ren fan-fiktion, for (indtil videre) har folkene bag serien ikke nævnt noget om at ville indspille afsnittet, der finder sted lige efter afslutningen af anden sæson. Tredje sæson er sat til at få premiere til maj.

Ross har dog antydet, at hvis folk reagerer positivt på serien, kan han godt finde på at skrive en hel sæson som fan-fiktion.

Du kan læse afsnittet her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.