Forside * Featured

VLC kommer til den nye Apple TV

-

appletvvlcApples app-strategi med tvOS til Apple TV er allerede begyndt at bære frugt for tv-tech-nørder.

VLC Player, også kendt som ”Afspilleren, der æder alt” kommer som app til den nye Apple TV. Det har formanden for non-profit-organisationen, der koordinerer open source-udviklingen af VLC, netop afsløret.

Annonce:

Jean-Baptiste Kempf skriver på sin blog, at der en række fixes på vej til VLC, herunder bedre Blu-ray-understøttelse og tastaturgenveje til at forstørre eller formindske undertekster.

Til sidst nævner han dog ”one more thing…” – VLC-udviklerne er gået igang med at udvikle VLC til tvOS.

Hvor udbygget en player, vi kommer til at se, vil tiden vise. Modern UI-versionen af VLC er ligesom VLC til iOS ikke nær så stærk en afspiller som de almindelige versioner til Windows og Mac. Det er formentlig iOS-versionen, udviklerne bygger videre på til tvOS.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.