Forside * Nyheder

Sony introducerer nyt, kompakt RX1R II med 42,4 megapixel og bagbelyst full-frame-sensor

-
Sony RX1R II
Sony RX1R II

Sony tilføjer i dag endnu et produkt til den anmelderroste Cyber-shot RX-serie: RX1R II full-frame kompaktkamera (model DSC-RX1RM2).

RX1R II supplerer RX1 og RX1R i familien blandt verdens mindste full-frame-kameraer. Den nye model leverer den højeste billedkvalitet nogensinde blandt kompaktkameraer fra Sony. Kameraet har fået en ny højopløst sensor på 42,4 megapixel samt lysstærk objektiv med fast brændvidde 35mm F2 ZEISS Sonnar T*, som er blevet finjusteret.

Annonce:

Når det kommer til responstid, er autofokus forbedret med 30 pct. i forhold til de prisvindende RX1-modeller. RX1R II har desuden verdens første optisk variable Low-Pass-filter, som med Low-Pass-filter Bracketing kan indstilles til “off”, “standard” eller “high” – alt efter brugerens ønske. Kameraet byder også på en praktisk, nedklappelig XGA OLED-søger, som er implementeret med minimal betydning for kameraets størrelse sammenlignet med forgængerne.

Sony 2Takket være den bagbelyste 35 mm full-frame Exmor R® CMOS-sensor på 42,4 megapixel og den kraftfulde BIONZ X-processer kan RX1R II levere en billedkvalitet med overlegne niveauer af opløsning og følsomhed (ISO 100 – 25600, som kan udvides til 50 – 1024002) med bredt dynamisk område. Den bagbelyste sensor er designet med kobberledninger og et udvidet kredsløb, hvilket gør overførselshastigheden cirka 3,5 gange hurtigere end i det oprindelige RX1R.

Det nye kamera har et fast objektiv, som har gjort det muligt at placere sensoren og objektivet i den optimale position, så du får fuldt udbytte af den ekstremt høje opløsning. Jo tættere de to sidder på hinanden, jo bredere bliver vinklen, som lyset kan slippe ind gennem. Derfor leverer RX1R II imponerende detaljerede billeder i høj opløsning. De fleste kameraer med udskiftelige objektiver har fokalplan-lukker, men RX1R II benytter en indbygget lukker. Derfor får du en blitzsynkronisering på op til 1/2000 af et sekund samtidig med, at kamerahuset er markant mindre.

Tilgængelighed

Det nye Sony RX1R II vil være tilgængelig fra december 2015. Prisen er desværre endnu ikke kendt.

Kilde: Pressemeddelse, Sony Nordic

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.