Forside * Nyheder

Radio er på vej tilbage

-
I gns. hører hver dansker over 12 år nu radio i 4 min. mere om dagen end i 2014. Foto: Mew / DR
I gns. hører hver dansker over 12 år nu radio i 4 min. mere om dagen end i 2014. Foto: Mew / DR

Radio-lytningen er på vej tilbage. Vi er begyndt at høre mere radio igen.

Efter at danskernes radioforbrug konstant er dalet med i gennemsnit et par minutter om året siden 1990’erne, så er kurven vendt.

”Hvis man sammenligner de første ni måneder af i år med den samme periode sidste år, hører hver dansker i gennemsnit radio i fire minutter mere hver dag, og det er en helt usædvanlig stigning, som vi ikke har set i mange, mange år”, fortæller leder af DR Medieforskning, Dennis Christensen.

Annonce:

Hvor hver mand eller kvinde over 12 år i 2014 hørte radio i 115 minutter om dagen, er tallet nu oppe på 119 minutter – eller altså lige knap to timer om dagen – i 2015 hidtil.

DR peger på at en del af forklaringen er at kanaler som P2, P5, P6 BEAT og P7 MIX tiltrækker flere lyttere.

”Stigningen i radiolytningen er især sket blandt de 20-39-årige og i befolkningen over 60 år, og i begge tilfælde er noget af forklaringen, at der bliver hørt mere digital radio. Hver fjerde over 60 år hører nu P5”, forklarer Dennis Christensen.

DR peger også på at flere har DAB-radio nu.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.