Forside * Nyheder

Rygte: Intet hovedtelefon-stik i iPhone 7

-

bottomHvis rygterne taler sandt, gør Apple klar til at tage et af deres mest radikale skridt, når det gælder iPhone.

I jagten på et evigt tyndere iPhone-design vil Apple ifølge det japanske website MacOtakara droppe hovedtelefon-stikket i den næste iPhone. I stedet skulle man være overladt til at bruge Lightning-stikket, enten ved at bruge en ekstern DAC eller at bruge en eller anden form for adapter. Eller også kan man naturligvis gå helt trådløst.

Annonce:

Hvis Apple virkelig vælger at droppe stikket, vil det formentlig være til stor ærgrelse for rigtig mange mennesker, der stadig vælger at plugge iPhonen i ganske analoge højttalere og anlæg, samt for folk, der allerede har et sæt gode høretelefoner, og ikke ønsker at bruge en ekstern adapter.

Apple ville dog ikke være de første til at droppe stikket. Oppo droppede det i 2014 med deres R5-model, for at få denne ned på 4,85 mm i tykkelse. De måtte dog genindsætte den i år med lanceringen af R7.

Man skal nok tage rygtet med lidt mere end et gran salt. Det er ikke MacOtakara, man normalt går til for at få troværdige iPhone-rygter. Men hvis du selv vil tjekke kilden, kan du gøre det her. 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.