Forside * Nyheder

Flickr lancerer VR-app til GEAR VR

-

gearvrTilbage i september fortalte vi om, hvordan Flickr var i gang med at gøre sig klar til VR-fremtiden.

Nu er fototjenestens første større projekt i den sammenhæng offentliggjort. Flickr har simpelthen lavet en app til Samsungs GEAR VR-headset, hvorfra man kan tilgå tjenestens servere.

Annonce:

Der kan man så bladre rundt mellem mere end 14.000 360-graders fotos. Det er altså stillbilleder, hvor man kan dreje hovedet rundt og se billedets motiver rundt om sig.

Sådan nogle billeder kalder Flickr for ekvirektangulære eller equirectangular, og det er også navnet på den gruppe, hvor man finder billederne.

Man kan også se billederne i en browser og bruge musen til at suse rundt i dem i bedste ejendomsmægler-website-stil.

Men det er naturligvis sjovere at være en tur inde i billedet i stedet for bare at flytte rundt på det.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.