Forside * Nyheder

Dali Opticon havde USA-premiere

-

20160107_135523 (2)Et af de danske lydfirmaer, der også var til stede på CES i år, er Dali.

I år havde de valgt at tage den nye Opticon-serie med og vise frem til det amerikanske marked. Serien blev officielt lanceret i august, men købere fra amerikanske hi-fi-butikker har først fået dem at se med egne øjne nu.

Annonce:

Opticon-serien spreder sig over en række forskellige modeller og højttaler-typer, lige fra fladere, vægmontérbare modeller til gulvmodeller i den klassiske højttalertårn-stil.

Det var første gang, denne skribent fik lov at lytte på Opticon’erne, og Dali havde heldigvis valgt at spille bidder fra den meget velproducerede ’Graceland’-plade med Paul Simon.

A Capella-stykket, der introducerer ’Diamonds on the Soles of her Shoes’ lød helt fantastisk, med skarp definition i bunden og en krystalklar top. Man kunne nærmest se stemmebåndene klaske sammen.

20160107_135558 (2)

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.