Forside * Nyheder

Forskere kortlægger Star Wars-universet

-

EPFLSWmapHvis du tror, du kender Star Wars-universet rigtig godt, så kan du godt tro om igen.

Hvis du gerne vil se, hvor stort og komplekst det er, hvis man tager det gamle ’expanded universe’ med, så skal du bare se på et netværkskort over Star Wars-universet.

Annonce:

En gruppe schweiziske forskere har udviklet en visualisering af sammenhængen mellem steder og karakterer i galaksen langt, langt væk.

Algoritmerne og de statistiske modeller er egentlig lavet til at processere al slags data, men et eller andet data-sæt skulle man jo bruge, så forskerne på École Polytechnique Fédérale de Lausanne brugte George Lucas’ mytologi.

Det har resulteret i registreringen af mere end 20.000 personager fordelt på mere end 36.000 års historie. Ud af disse er blot 1.367 Jedi-riddere og 724 Sith-lords. Billedet ovenfor viser de sociale netværkssammenhænge mellem de 7563 vigtigste karakterer i mytologien.

Du kan læse mere, og se sjove statistikker som f.eks. hvordan racerne fordeler sig rent befolkningsmæssigt i galaksen her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.