Forside * Nyheder

Huawei lancerer ny hybridcomputer på MWC

-
Huawei MateBook
Huawei MateBook

Huawei har netop præsenteret Huawei MateBook i Barcelona. Huawei MateBook har råstyrke som en computer og størrelse som en tablet, der gør den let at have med sig. 

På den årlige Mobile World Congress i Barcelona har Huawei, netop lanceret deres seneste svar på en moderne arbejdscomputer kaldet Huawei MateBook.

Annonce:

Huawei MateBook, der er en hybrid mellem computer og tablet, er et premiumprodukt for Huawe. Ifølge Thor Gøtz, direktør for Consumer BG i Huawei Danmark, er HUAWEI MateBook endnu et bevis på Huaweis evne til at levere innovative produkter i et topklasse design.

”Med Huawei MateBook bringer vi et produkt til markedet, som skaber nye rammer for, hvordan og hvornår du kan arbejde. I de fleste moderne job er du ikke låst til dit skrivebord, og du har behov for et værktøj, der kan tilbyde dig fleksibilitet. Vores MateBook har et slankt og minimalistisk design med mulighed for tilkobling af keyboard, 10 timers batterilevetid ved normal brug og særdeles stærke forbindelsesmuligheder til både mobilnetværk og WiFi,” siger Thor Gøtz.

Som tilbehør til sin HUAWEI MateBook fås et keyboard-etui lavet af miljøvenligt, blødt PU læder, der matcher stil med funktionalitet. Derudover kan du med en MatePen med 2.048 forskellige lag af sensitivitet gøre det muligt at lave håndskrevne noter. MatePen kan desuden bruges som lasermarkør, når der skal holdes præsentationer.

HUAWEI MateBook er sikret med fingerscan-funktion, der samtidig giver hurtig og nem adgang. Med den hurtigste fingerscan-genkendelse på markedet, kræver det kun en enkelt hurtig berøring at åbne skærmen.

Huawei Matebook er udviklet i samarbejde med Intel og Microsoft. Udstyret med en 6. generation Intel® Core™ M-serie-processor har MateBook musklerne til at kunne klare selv de mest udfordrende krav til en arbejdscomputer.

Huawei MateBook kommer med Windows 10 inklusiv Microsofts nyeste browser, Microsoft Edge, og den digitale assistent, Cortana.

Pris og levering

Vi har ikke levering endnu, men priserne i Europa (i Euro) bliver

  • Intel Core m3 / 4 GB / 128 GB SSD – €799
  • Intel Core m3 / 4 GB / 256 GB SSD – €949
  • Intel Core m5 / 8 GB / 256 GB SSD – €1149
  • Intel Core m5 / 8 GB / 512 GB SSD – €1349
  • Intel Core m7 / 8 GB / 256 GB SSD – €1599
  • Intel Core m7 / 8 GB / 512 GB SSD – €1799
  • Tilbehør:
    • Keyboard: €149
    • MatePen: €69
    • MateDock: €99

Fakta om HUAWEI MateBook

  • Vægt: 640 gram
  • Størrelse: 278.8×194.1×6.9mm
  • Operativsystem: Windows 10 Home, Windows 10 Pro
  • CPU: 6th Gen Intel® Core™ m processor, dual core 3.1GHz
  • Hukommelse: RAM: 4 GB / 8 GB LPDDR3, Harddisk: 128 GB (HZ-W09) / 256 GB (HZ-W19) / 512 GB SSD (HZ-W29)
  • Udseende: Kommer i to versioner. Én med sort kant og grå skal og en med hvid kant og gylden skal. Begge i 100% aluminium uni-body. Dertil kan man få covers i farverne sort, brun, organge og beige.
  • Skærm: 12’’ IPS LCD skærm, 2160 X 1440 opløsning
  • Screen-to-body-ratio: 84%
  • Batteri: 33.7Wh ([email protected]) High-density lithiumbatteri.
  • Oplader: 110 gram letvægtsoplader lige til at have med i lommen. Med USB Type-C og Micro USB, så du også kan lade din smartphone.
  • Netværk: Wi-Fi: 2.4 GHz / 5 GHz
  • Forbindelser: Wi-Fi: 802.11 a/b/g/n/ac MIMO, Bluetooth: 4.1
  • Sensorer: Lyssensor, fingeraftrykslæser, accelerometer, gyroskop, ”Hall effect sensor”
  • Kamera: 5 MP ”fixed focus”
Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.