Forside * Nyheder

Oculus-stifter afleverede selv det første eksemplar af Rift

-
oculusbuyer
Foto: Ross Martin/Twitter

Spiludvikleren Ross Martin blev lidt overrasket, da han åbnede døren for budet, der skulle aflevere hans Oculus Rift til ham.

Udenfor i hans hus i Anchorage i Alaska stod nemlig ikke noget FedEx- eller UPS-bud, men derimod stifteren af Oculus, Palmer Luckey.

Annonce:

Luckey havde besluttet sig for selv at aflevere det første, færdige forbruger-eksemplar af Oculus Rift til den første køber. Og det var Ross Martin.

Dermed var Martin heldig at få sin Rift-brille en dag før alle andre, der har forudbestilt i god tid. Palmer Luckey sagde til Polygon, at nu hvor han havde arbejdet på Rift siden 2009, skulle ”en eller anden budkurér huleme ikke have glæde af at aflevere den første Rift til en kunde. Den glæde er min!”.

Palmer Luckey lavede dog en klassisk Silicon Valley-fejl og glemte lige, at der er møgkoldt i Alaska. Han tweetede senere ud, at det nok var en dårlig idé at han valgte at tage derop iført sandaler…

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.