Forside Streaming Audio

TEST: Vifa Oslo Bluetooth højttaler

-
VIFA Oslo (foto: recordere.dk)
VIFA Oslo (foto: recordere.dk)

Danske Vifa er klar med en kompakt og bærbar Bluetooth højttaler, og som det første medie er recordere.dk klar med en test.

Det er ikke længe siden at vi testede Vifa Copenhagen, og nu har vi også testet deres helt nye rejsehøjttaler Vifa Oslo, som på mange måder minder om Copenhagen, men er mindre og uden Wi-Fi og derfor også uden AirPlay.

 

VIFA Oslo - Indpakning (foto: recordere.dk)
VIFA Oslo – Indpakning (foto: recordere.dk)

Udpakning

Højttaleren kommer i en flot papkasse, der udover den trådløse højttaler indeholder strømforsyning og et mini-jack kabel.

Højttaleren kommer i en lærredspose med Oslo skrevet på, og udpakningen giver virkelig en eksklusiv følelse af kvalitet. Højttaleren vejer 2,4 kg. Inden i højttaleren er der et Lithium Ion batteri, der gør at du kan tage højttaleren med på farten, hvis du vil have trådløs lyd på f.eks. stranden.

 

VIFA Oslo - Indpakningen (foto: recordere.dk)
VIFA Oslo – Indpakningen (foto: recordere.dk)

 

Designet minder ligesom Vifa Copenhagen en klassisk transistor radio i moderne design, og Vifa Oslo er beklædt med Kvadrat uld som er en af Europas førende tekstilfabrikanter. Højttaleren fylder ikke meget men føles meget robust, og er let at flytte rundt på.

Vifa Oslo hviler i en aluminimum ramme, der går hele vejen rundt, og den er i samme farve som stoffet på højttaleren.

På forsiden af højttaleren finder man en LED cirkel, der fortæller om man har Bluetooth forbindelse og om højttaleren er tændt, ligesom man finder diskrete lydstyrkeknapper, der er gemt bag stoffet.

 

VIFA Oslo - Bagside (foto: recordere.dk)
VIFA Oslo – Bagside (foto: recordere.dk)

 

På bagsiden finder man en enkelt integreret tænd/sluk og connection knap. Der er også en diode der viser status på batterikapacitet og ladeforløb. Herudover er der et strømstik og en analog indgang

Inde i højttaleren gemmer der sig 2 x 50 mm full-range Vifa højttalere med aluminimum kerne, ligesom der også er blevet plads til 2 x 65 mm woofer enheder, der er sandwish-monteret så de står lige op af hinanden. Højttalerne drives af en 4 kanals “digital pure path” forstærker med DSP crossover.

 

Let at forbinde

Højttaleren er let at sætte op, da man blot skal sætte højttaleren i parringsmode, og så finde den på sin smartphone, Mac/PC eller anden enhed der understøtter Bluetooth.

Man kan også bruge NFC hvis ens smartphone eller tablet understøtter dette.

Højttaleren understøtter Bluetooth 4.0 og aptX.

Man kan installere en app på sin smartphone, hvor man kan kontrollere lyd indstillinger på højttaleren.

Som sagt har højttaleren indbygget batteri, og vi testede den over flere dage, og havde ingen problemer med at spille på batteri over 4 timer, og stadig have mere end halvdelen tilbage. Vifa har selv lavet nogle test, der giver over 10 timer ved lavt niveau og over 5 timer ved meget højt niveau.

 

Vifa Oslo
Vifa Oslo

Hvordan lyder den ?

Vi var blæst væk da vi testede Vifa Copenhagen, og vi er ikke mindre begejstrede for Vifa Oslo.

Lyden er fyldig. og sweetspot er bredt og behageligt at lytte på ved både lav og høj afspilning. Vi oplevede en god lyd i 180 grader foran – og fra siden højttaleren, mens man godt kunne høre diskanten blev svagere når man gik bag højttaleren.

Vi testede Oslo med bl.a. “Andreas Vollenweider 25 years live”, og lyden var fyldig og rig på detaljer. Det samme gælder med en af mine favoritter Sade “Soldier of love”.

I det hele taget testede vi højttaleren med mange forskellige musikgenre, og den tog imod og serverede lyden fyldigt og rig på detaljer uanset hvad vi smed efter den.

Man kan med en app på Android og iOS ændre i lydbilledet ved at skifte indstillinger, men vi testede de forskellige indstillinger i app’en, men ligesom på Copenhagen syntes vi faktisk at den neutrale indstilling som højttaleren kommer med som standard lyder bedst.

Night mode kan bruges hvis man skal spille lavt om natten, men jeg syntes ikke det var nødvendigt, da den neutrale også kunne spille fint op uden at skulle ændres.

Højttaleren kan spille imponerende højt, uden at forvrænge.

 

VIFA Oslo (foto: recordere.dk)
VIFA Oslo (foto: recordere.dk)

Konklusion

Endnu engang er vi imponeret over hvor meget lyd man kan få ud af en lille højttaler. Men Vifa har fundet formlen for, hvordan mobil lyd skal lyde og se ud.

Vi klapper endnu engang i hænderne, og håber Vifa fortsætter de gode takter i fremtiden.

Højttaleren er med sine knap 3.700 kr. ikke billig, men man får også meget lyd for pengene.

 

Pris og levering

Højttaleren kommer i farverne Pebble Grey, Anthracite Grey, Sand Yellow, Ocean Blue, Ice Blue, og kommer til at koste 3.699,00 Kr. Højttaleren kan købes på Vifa’s hjemmeside, og hos udvalgte forhandlere.

 

vifa_oslo_sand_yellow_59842_300dpi

 

Specifikationer

Height/Width/Depth: 268 mm / 181 mm / 90 mm
Net weight:2.4 kg
Frame: One piece diecast aluminium
Enclosure: Polycarbonate
Grilles: Custom-made Kvadrat textile
Colors:

  • Pebble Grey
  • Anthracite Grey
  • Sand Yellow
  • Ocean Blue
  • Ice Blue

TECHNICAL FEATURES

  • Bluetooth 4.0
  • Powered by Qualcomm® aptX™ audio
  • AUX 3.5 mm mini-jack
  • NFC

Lithium Ion battery
Force Balanced Woofers
4 Channel digital pure path amplifier
DSP crossover, optimized for low distortion

DRIVE UNITS

Full Range: 2 X 50 mm Vifa drive units with aluminium cone and neodymium magnet

Woofer: 2 X 65 mm Vifa drive units with flat sandwich cone and neodymium magnet. Mounted mechanically back to back in a force balanced configuration supported by 2 passive radiators.

Frequency response: 55 Hz – 18 kHz @ +/– 3 dB

POWER CONSUMPTION

Input voltage, wall adaptor: 100 Volt – 240 Volt 50/60 Hz 1500mA Max

Input voltage, loudspeaker: 18VDC, 2500mA

Standby power consumption: Less than 0.5 watt when battery is fully charged

 

ANMELDELSE KONKLUSION
Ydelse (lyd)
Design
Trådløse features
Brugervenlighed
Pris
DEL
Forrige artikel’Starman’ bliver genindspillet
Næste artikelVifa Oslo – den nye danske streaminghøjttaler