Forside * Nyheder

Her er YouSee’s nye boks

-
YouSee 2016 boks. (foto: recordere.dk)
YouSee 2016 boks. (foto: recordere.dk)

På et pressemøde hos YouSee præsenterede de deres nye PVR boks, som skal afløse deres efterhånden gamle Samsung boks.

Den nye boks er baseret på Humax hardware, og har 8 tunere indbygget, så man kan optage flere programmer samtidigt mens man ser noget fjerde.

Nogle af tunerne bruges til at kunne skifte mellem kanalerne på under et halvt sekund.

Annonce:

Boksen kommer i en YouSee grøn papkasse, der udover boksen indeholder fjernbetjening med batterier, HDMI kabel, Ethernet kabel og strømforsyning.

På bagsiden finder man alle typer forbindelse. Der er både HDMI, SCART, Phono, S/PDIF optisk ligesom der er et lille stik til en infrarød forlænger så du kan gemme boksen helt. Du skal dog købe IRDA forlængeren selv. Der er også et Ethernet for hurtigere netværk, og så er der et USB stik som vi ikke ved om kan bruges til noget.

På forsiden er der tænd/sluk knap. Der er ikke noget LED display, og du kan derfor med fordel gemme boksen helt væk.

Inde i boksen gemmer der sig en 1TB harddisk som kan optage fra flere tunere samtidigt (op til tre).

Boksen understøtter opløsning op til 1080p.

 

Den nye fjernbetjening til YouSee boks 2016 (foto: recordere.dk)
Den nye fjernbetjening til YouSee boks 2016 (foto: recordere.dk)

 

Ny fjernbetjening

Den nye fjernbetjening er lækkert designet, og der er masser af plads mellem knapperne, så man ikke rammer forkert. Fjernbetjeningen virker ikke billig i sit udtryk.

 

 

Min side bliver hurtigt det rigtige sted at starte

YouSee har lavet en “Min side”, hvor man kan se sine optagelser og favorit udsendelser. Det kunne jo også være anbefalinger af nye film og serier.

 

Lækker brugerflade

Hele brugerfladen har fået et voldsomt designløft, som virker mere app orienteret end det kedelige gamle design de havde på deres forrige YouSee Plus boks, der til sit forsvar har for mange år på bagen.

TV Guiden viser 7 kanaler samtidigt, med et featured billede, og hvor langt man er kommet ind i udsendelsen. TV Guiden viser samme format som “Nu og Næste”, så du har ikke en timeline visning, og selvom der nok er nogle som hellere vil have en mere traditionel guide visning. Det får man når man går frem og tilbage i tiden. Jeg er dog vild med det lette og lækre nu og næste visning på den aktuelle tidslinie.

Alt indhold på boksen præsenteres på en yderst lækker måde, og selv indstillingsmenuen er let og overskuelig.

Se også: Video af brugerfladen på den nye YouSee boks

 

 

Optagelser og serieoptagelser

Ligesom sin foregænger kan den nye YouSee boks optage både enkelt- og serieoptagelser. Står man i TV Guiden kan man med et enkelt tryk på “optag” knappen optage en udsendelse, hvor imod står man på en TV serie. f.eks. Krøniken, og trykker to gange på optageknappen, så optager den hele serien efterhånden som den sendes.

 

Masser af arkiv og start forfra

Boksen har adgang til et omfattende arkiv, og tilbyder hurtigt start forfra på mange kanaler, og med 5Ghz trådløst netværk eller ethernet, så streamer man i høj kvalitet.

YouSee har altid været stærke på start forfra, og med den nye boks er det let at bruge på aktuel udsendelse, men også fra udsendelser der var tidligere. Fra både Nu og næste og TV guiden kan man starte udsendelser forfra, og det virker godt.

 

C more og HBO fra starten, Netflix kommer

Boksen tilbyder også eksterne streaming udbydere plads, og når boksen kommer på mandag, kan man få C more og HBO Nordic i boksen, og YouSee fortæller at Netflix også er på vej.

 

Remote recording på vej

YouSee arbejder sammen med Humax om at lave en app, der gør at man kan indstille optagelser når man er på farten, så man vil kunne sætte boksen til at optage f.eks. Formel 1, hvis man ikke kan nå hjem.

YouSee kan dog ikke fortælle hvornår det kommer.

 

30 kr. om måneden

Den nye boks kommer til at koste 30 kr. om måneden at leje for YouSees egne kunder. I foreninger kan prisen være en anden, afhængig af aftaler og binding med YouSee.

YouSee har ambitioner om at der skal langes mere end 200.000 nye bokse ud over de næste par år.

Senere kommer der en multirumsløsning, så man kan have op til 4 bokse, der kan dele indhold. Denne løsning koster 99 kr. for 3 ekstra bokse. De tre ekstra bokse har ikke harddisk, men kan afspille optagelser fra hovedboksen.

Der bliver mulighed for 30 dages prøvetid og boksen kan fåes hos YouSee – og i butikker der sælger den – fra mandag den 18. april.

 

Vi anmelder den nye boks

Recordere.dk har fået et anmeldereks. af den nye boks, og skal nok komme med en fyldestgørende anmeldelse inden længe.

 

Se også

TEST: De ny YouSee boks

Video: Bag om den nye YouSee boks

 

Specifikationer

Mål på boksen:

  • Bredde 23,9 cm
  • Dybde 17,5 cm
  • Højde 4,9 cm

Tunere (8 stk DVB-C):

  • 1 allokeret til Live TV
  • 3 allokeret til PVR (mulighed for 3 samtidige optagelser)
  • 1 allokeret til Multiroom
  • 1 allokeret til Picture-in-Picture
  • 2 allokeret til Fast Channel Change (kanal zap)

Strømforbrug:

  • i brug: Op til 16 Watt
  • i standby: Under 0,5 Watt

Zappetid:

  • næste/foregående kanal i kanalrækkefølge: 0,5 sekunder
  • valgfri kanal: op til 2 sekunder

Opløsning: op til 1080p

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.