Forside * Featured

Her er Canal Digitals nye tv-boks

-
Canal Digital Smart tv-boks. Foto: recordere.dk
Canal Digital Smart tv-boks. Foto: recordere.dk

Canal Digital lancerer ny smart tv-boks. Vi har fået et første kig på den.

I disse dage sender Canal Digital Danmark en ny tv-boks på markedet. En boks der erstatter alle de tidligere tv-bokse fra satellitoperatøren.

Den nye tv-boks, kaldet HD Entertain Smart, understøtter Canal Digitals strategiske målsætning om at tilbyde kunderne fantastisk tv-indhold uafhængigt af tid, sted og platform.

Annonce:

Boksen favner desuden den løbende udvikling af streaming-tjenesten Canal Digital Go, der nu omfatter 35 live-kanaler, 13 kanaler i arkiv, film og serier fra C More, et selvstændigt kids-univers for børn samt mulighed for at leje af nyere biograftitler fra SF Anytime og Nordisk Film.

Den nye tv-boks er blæserløs og kan fås med 1 TB harddisk for ca. 500 timers optagelse. Der er to tunere i og optagelser kan programmeres via mobilen på farten.

Der kan også benyttes en ekstern harddisk via USB. Dog kan boksen kun have én optagedisk, enten intern eller ekstern.

 

Canal Digital Smart tv-boks. Foto: recordere.dk
Canal Digital Smart tv-boks. Foto: recordere.dk

 

Glæde hos Canal Digital

”Vi glæder os meget til at få vores nye tv-boks ud på markedet. Den er hurtig og lydløs, og den opfylder både behovet for den suveræne signalkvalitet via satellit og understøtter udviklingen i vores tv-vaner, hvor vi ser mere og mere on demand”, fortæller Catja Middelboe Andersen, kommunikationsdirektør hos Canal Digital Danmark og fortsætter:

“Samtidig er der gjort meget ud af, at det skal være nemt og enkelt for kunderne at bruge boksen i det daglige. Med få klik i vores tv-guide i Canal Digital Go app’en, kan du nemt optage på farten og komme hjem til tv-oplevelser i høj billedkvalitet. Og så er den nye boks endnu nemmere at tage i brug, fordi den har indbygget wi-fi og kan opsættes med tv’et, så man kun behøver én fjernbetjening”.

 

Canal Digital Smart tv-boks fjernbetjening. Foto: recordere.dk
Canal Digital Smart tv-boks fjernbetjening. Foto: recordere.dk

 

Kraftig fjernbetjening

Den nye fjernbetjening sender så kraftigt at man ikke længere behøver pege direkte mod boksen for at styre den.

Der er CEC over HDMI som betyder at et TV der understøtter dette automatisk vil tænde og slukke sammen med tv-boksen og skifte over på den rigtige indgang.

TV-boksen kan også fjernbetjenes med Canal Digitals iOS-app.

 

Galleri

Forskellige skærmbilleder fra TV-boksen Canal Digital HD Entertain Smart.

 

Smart med Canal Digital Go

Canal Digital Go er on demand universet hvor der er adgang til indhold som 7-dages TV-arkiv på 35 tv-kanaler, filmleje, C More film og tv-serier, børneunivers mm. og det understøttes også af den nye tv-boks.

Det kan kombineres med brug på tablet, smartphone og computer og der huskes hvad der er set på tværs af enhederne.

Fra de mobile enheder kan Canal Digital Go “beames” op på andre TV via Chromecast eller Airplay – i en høj streamingkvalitet. Så et satellit-tv abonnement er ikke længere kun parabol-tv men en bred vifte af muligheder.

Flere TV-bokse kan også arbejde sammen med “follow me” hvor eksempelvis en boks uden harddisk kan bruges i et andet rum og arbejde sammen med den primære boks med harddisk.

 

Canal Digital Smart tv-boks med fjernbetjening. Foto: recordere.dk
Canal Digital Smart tv-boks med fjernbetjening. Foto: recordere.dk

 

Pris og tilgængelighed

Canal Digital HD Entertain Smart følger med til nytegnede abonnementer i udgaven uden harddisk, mens udgaven med harddisk kan købes for kr. 1.176,-

For nuværende abonnenter koster boksen kr. 1.416,- uden harddisk og kr. 2.376,- med harddisk. Det er muligt at købe på en afdragsordning.

En senere harddisk-upgrade koster kr. 1.176,-

 

Fakta om HD Entertain Smart fra Canal Digital

Trådløs opkobling til internet via wi-fi
Lille og lydløs
Fjernbetjening som også kan styre tv’et
Ny processor – hurtigere performance
Samme velafprøvede brugergrænseflade – enkel og let at betjene
Adgang til Canal Digital GO – lej masser af film og serier
Op til 500 timers optagelse
Pause og spole i direkte udsendelser
Optag på farten via mobilen
Kan optage 2 programmer samtidig med at man kan bruge GO

Læs mere om tv-boksen HD Entertain Smart hos Canal Digital

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.