Forside * Nyheder

Her er endnu et tegn på, at der måske er nye Xboxe på vej

-

XboxonsaleDer er snart E3-messe i Los Angeles, og traditionen tro begynder rygtemøllen at male i god tid i forvejen.

Vi har allerede hørt om flere forskellige initiativer fra Microsoft i den forbindelse, hvor et par medier uafhængigt har skudt på, at der er en ny Xbox One på vej, eventuelt fulgt af nye tv-bokse / HDMI-dongles, der kan konkurrere med f.eks. Chromecast og Apple TV.

Annonce:

Nu er der så blevet kastet lidt mere brændstof på bålet.

Microsoft har nemlig sænket prisen på den gamle Xbox One model ret betydeligt – i hvert fald i deres største marked, USA. Her er prisen faldet med 50 dollar over hele linjen, hvilket gør en ny Xbox One lige så billig som en brugt PS4.

Timingen kan enten ses som et forsøg på at få skudt en masse Xboxe af og få tømt lagrene, inden en ny kommer, eller det kan ses som en reaktion på nyheden om, at PS4 nu er solgt i dobbelt så mange eksemplarer som Xbox One.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.