Forside * Featured

Smugkig: Netflix tester ny forside

-

Netflix tester for tiden på et nyt interface med “biograf-plakater” og autoplay.

Når Netflix afprøver nye funktioner, så inddrager de ofte deres brugere. Tilfældige personer udstyres med nye funktioner og så måler Netflix på hvordan det modtages. På den måde kan de tilpasse udseende og betjening inden det eventuelt sendes ud til alle.

Annonce:

Dave Zatz, der driver sitet Zatz Not Funny!, kan nu give et smugkig på Netflix seneste ideer. Han har nemlig fået sådan en anderledes Netflix installeret på sin Roku medieasfspiller, og optaget en video af hvordan det tager sig ud.

Efter login præsenterer Netflix nogle “biograf-plakater”. Fem udvalgte titler der “spiller nu”, og når der bladres i oversigten så starter afspilning automatisk som en teaser.

Dave Zatz beskriver det som: En blanding imellem automatisk fortsættelse af en serie med udforskning af nyt indhold. Ud af de fem “spiller nu” på forsiden har han kun set de tre allerede, så Netflix prøver at præsentere både “gammelt” og “nyt”.

Det er for tidligt at sige om dette er noget Netflix bringer dette ud til alle, i denne eller i en anden form. Det vil afhænge af hvordan det modtages.

I sidste ende handler det for Netflix om at få brugerne til at være længere tid på tjenesten, og en af måderne er at sørge for at nyt indhold opdages.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.