Forside * Featured

Serie-udbuddet i det kommende år bliver rent genbrug

-

damon-wayans-clayne-crawford-on-lethal-weaponDe store, amerikanske tv-netværk har netop vist deres kollektion af tv-serier frem ved de såkaldte ’Upfronts’.

Sidstnævnte er en event i New York, hvor selskaberne viser frem, hvad de har på bedding, sådan at medieindkøberne, der bestiller reklameplads for deres klienter, kan sjusse sig frem til, hvor de skal lægge deres reklamedollars fremover.

Annonce:

Det giver samtidigt et indblik i, hvilke serier, der er på vej, og i år er der i den grad tale om en genbrug.

I de sidste par år har vi set en trend, hvor spillefilm eller filmatiserede bøger bliver til tv-serier, der udvider historien. Det skete for eksempel med ’Hannibal’, ’Minority Report’ og ’12 Monkeys’.

Den trend fortsætter. Der kommer f.eks. serieudgaver af ‘Dødbringende Våben’ (med Damon Wayans og Clayne Crawford, bill.), ’The Wizard of Oz’ (under navnet ’Emerald City’) og ’The Excorcist’. Og i genbrugsafdelingen starter ’Prison Break’ op igen, og ’MacGyver’ kommer tilbage – denne gang som en 20-årig ung mand med godt håndelag. Og skulle det have undgået nogens opmærksomhed, så vender ’Star Trek’ også tilbage i 2017.

Der kommer en serie baseret på tv-psykologen Dr. Phil’s tidlige liv (’Bull’), og hvis du ikke skulle være træt af vampyrer, kommer der en ny vampyrserie med navnet ’Midnight, Texas’.

Et lidt sjovere seriekoncept er ’Powerless’, der handler om almindelige menneskers liv i en verden fyldt med superhelte. Vanessa Hudgens spiller f.eks. en forsikrings-sagkyndig, der vurderer skader efter superhelte/skurke-aktiviteter. Et par andre sjove koncepter, man kan holde øje med, er ’A.P.B.’, der handler om en millionær, der køber sit eget politidistrikt.

Og ’Son of Zorn’ der handler om en animeret fantasy-helt, der efter ti år i krig vender hjem…til sit kedelige liv i det kedelige forstadsliv i Orange County syd for Los Angeles – i den virkelige verden. Se traileren for sidstnævnte herunder. Det ser sjovt ud.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.