Forside * Nyheder

Waoo vil tilbyde bedre WiFi i hjemmet

-
Gruppebillede: Waoo TV-boks tv. og access points øverst th. Foto: recordere.dk
Gruppebillede: Waoo TV-boks tv. og access points øverst th. Foto: recordere.dk

Waoo melder sig klar til at realisere visionen om det trådløse hjem, med nye WiFi-bokse.

Under sloganet “WiFi som det burde være”, tilbyder Waoo nu muligheden for bedre WiFi-dækning i hjemmet for deres kunder.

Dårligt WiFi er et problem de fleste kan nikke genkendende til, men Waoo har en vision for det nye digitale hjem, det handler om at man trådløst skal kunne opleve lynhurtigt og samtidig stabilt internet i hele boligen.

Annonce:

Selskabet melder nu klar med en løsning, der skal gøre op med dårlige og ustabile WiFi-forbindelser.

”Vores markedsundersøgelser peger gentagende gange på, at WiFi ligger helt i top på kundernes ønskeliste. Vores hjem er fyldt med trådløse enheder, og adgang til nettet er blevet en nødvendighed på linje med strøm og vand”, fortæller Jørgen Stensgaard, der er administrerende direktør i Waoo, og fortsætter:

“Hvis dækningen svigter, er vi prisgivet, for hvem kan nøjes med enheder, som er tilsluttet et kabel? Derfor er jeg rigtig stolt over at kunne sige, at vi nu har et produkt, som kan aflive den dårlige WiFi-oplevelse”.

 

Access-punkterne "samarbejder" om bedre WiFi-dækning. Illustration: Waoo
Access-punkterne “samarbejder” om bedre WiFi-dækning. Illustration: Waoo

 

Waoo Smart WiFi

Det nye produkt som Waoo nu tilbyder kalder de “Smart WiFi”.

Det består af to eller flere trådløse access points, som automatisk finder hinanden og etablerer optimal dækning til hele hjemmet, når de sluttes til fiberen.

Waoo fortæller, at en række kunder allerede har afprøvet løsningen hen over sommerferien, og at WiFi-dækningen har fået meget positive reaktioner.

På sigt er det meningen at Waoos TV-boks også skal kunne fungere trådløst via dette WiFi-net.

 

Access-punkterne "samarbejder" om bedre WiFi-dækning. Illustration: Waoo
Access-punkterne “samarbejder” om bedre WiFi-dækning. Illustration: Waoo

 

Pris og tilgængelighed

Den månedlige leje bliver 39 kr. for et sæt, og ekstra enheder kan lejes for 20 kr/måned.

Der kræves en fiberforbindelse fra Waoo.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.