Forside * Featured

VIDEO: Her er Loewe Bild 7 OLED TV

-

Recordere.dk har besøgt Loewes stand for at se deres nye OLED TV, der hedder Loewe Bild 7.

Loewe, der tidligere havde en hel hal for dem selv, er i år tilbage på IFA i mere diskrete omgivelser. Men recordere.dk fandt dem, og fik dem til at give en grundig demo af deres nye Loewe Bild 7 OLED TV.

Annonce:

I videoen viser de deres nye Magic start, hvor en soundbar diskret kommer til syne når TV’et tændes. Denne effekt opnåes ved at Loewe hæver TV’et så soundbaren kommer frem.

Soundbaren har iøvrigt 11 enheder, og lyder rigtigt godt. Man kan tilslutte yderligere trådløse højttalere og få enten 3.1 eller 5.1 lyd.

Loewe bild 7 modeller

Loewe bild 7 fås i farven Graphite Grey i to skærmstørrelser på hhv. 55″ og 65″. Vejl. udsalgspriser er kr. 42.999,- og 57.999,- Loewe bild 7 leveres som standard med vægbeslag. Som tilkøbsmulighed fås en række særlige standløsninger, bl.a. motoriserede gulv- og bordstande samt drej- og svingbare vægophæng.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.