Forside * Featured

4K Chromecast Ultra klar til bestilling nu

-

chromecast-ultra-04

Den nye Chromecast Ultra med 4K UHD streaming begynde levering nu og ventes snart i butikkerne.

Chromecast Ultra er en ny Chromecast medieafspiller, nu med 4K UHD video og mulighed for ethernet tilslutning.

Annonce:

Den understøtter HDR (High Dynamic Range) med begge gængse standarder, både HDR10 og Dolby Vision.

Her ved lanceringen understøttes 4K video fra Netflix, YouTube og amerikanske Vudu, og senere følger film i 4K-kvalitet via Googles egen filmtjeneste: Google Play Movies.

Chromecast Ultra er hurtigere end tidligere Chromecast-modeller. Den nye er cirka 1,8 gange hurtigere til at indlæse videoerne.

Det er slut med at bøvle med WiFi af svingende kvalitet. Google har også fundet plads til kablet netværk (ethernet) i strømforsyningen til den nye streamer.

Selve designet er fortsat en lille rund “puck”.

Chromecast integrerer med det kommende Google Home, hvor det bliver muligt at styre afspilning på Chromecast med stemmen. Bare sig hvad Chromecast skal afspille.

 

chromecast-ultra-01

Pris og tilgængelighed

Google Chromecast Ultra koster kr. 630,-

Elgiganten, der er partner med Google i forbindelse med lanceringen, skriver at den nye Chromecast ventes på lager d. 19/11, men online bestillinger lover den tidligere.

Den kan også forudbestilles hos Google selv nu, til levering imellem d. 10-16/11: Se bestillingsside

 

 

 

 

Se også

YouTube klar med HDR til ny Chromecast Ultra.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.