Forside * Featured

Google Home er en “Chromecast” med højttaler

-
Foto: Ifixit
Foto: Ifixit

Ifixit har kigget ind i den nye Google Home og bekræfter at det stort set er en Chromecast med forstærker, højttaler og mikrofon.

Google er begyndt at udsende deres nye Home-produkt i hjemlandet USA. Det er den nye smart-højttaler der skal tage kampen op med Amazon Echo med Alexa ombord.

Home er tænkt som den enhed som det intelligente hjem kan styres igennem, inklusiv musik- og video.

Annonce:

Ifixit har nu adskilt en af de nye Home-enheder og fundet at det stort set er en Chromecast med tilhørende forstærker, højttaler, mikrofon mv.

Nej, der sidder ikke en Chromecast indeni, men processor, flash memory og RAM er præcis de samme chips som sidder i en Chromecast 2 (modellen fra 2015).

Men det giver også god mening, for Chromecast er allerede bygget til at sende/modtage information fra nettet. Her kommunikere med Googles servere og styre Google Home, det der før hed Google Cast.

For mere information om indmaden i Google Home tjek Ifixit.

Se også: Google Cast bliver til Google Home

 

Google Home adskilt. Foto: Ifixit
Google Home adskilt. Foto: Ifixit

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.