Forside Indhold og distribution Musik

Spotify dropper køb af SoundCloud

-

For tredje gang har Spotify droppet at købe SoundCloud.

Ifølge Financial Times har Spotify trukket følehornene til sig i en handel, der har været oppe at vende to gange før, men hvor Spotify har droppet deres tilbud igen begge gange.

Denne gang skulle årsagen være, at Spotify forventes at gå efter en børsnotering i 2017. SoundCloud har lanceret deres nye abonnementsbaserede on demand-streamingtjeneste i USA, men har endnu ikke sikret sig alle de rettigheder, der skal til for at få succes på dette marked.

Spotify ville med andre ord skulle overtage et firma, hvor der skal slås et rettigheds-slag, hvilket er noget Spotify i forvejen gør på daglig basis. At føje mere spot til skade kan derfor gå ud over den pris-vurdering, en eventuel Spotify-aktie ville få ved introduktionen.

SoundCloud er dog ellers tilsyneladende i vækst. Deres omsætning er sprunget i vejret med 43% i forhold til sidste år ifølge TechCrunch, der dog også kan melde, at virksomheden stadig ikke tjener penge.