Forside * Featured

Stor netbutik i offensiv: Åbner fysiske butikker

-

Den store danske netbutik Coolshop vil ud og erobre flere kunder via fysiske butikker.

Den populære webshop Coolshop vil ud og være mere synlig i landskabet. Om få måneder åbner de derfor en række fysiske butikker.

Annonce:

“Det er planer, som vi har arbejdet med gennem flere år, og vi har nogle meget konkrete planer om at åbne butikker med vores navn, som vi forventer bliver realiseret i begyndelsen af næste år”, fortæller Jacob Risgaard, marketingschef og medstifter af Coolshop, til Computerworld.

Detaljerne om butikkernes fokus vil de ikke løfte sløret for endnu, men der er planlagt i alt 5 butikker rundt omkring i landet her i første bølge.

Der bliver tale om én fælles åbningsdag for alle butikker. Datoen er endnu ikke fastlagt, men det bliver her indenfor de første måneder af 2017.

Coolshop er i dag lidt af en blandet landhandel. Ved starten i 2003 solgte de mest konsoller og spil, men siden er sortimentet udvidet med mere indenfor forbrugerelektronik, bolig mm.

Selvom Coolshop ikke vil løfte detajlerne for de nye butikker endnu, så fremhæver de elektronisk legetøj som et område med muligheder.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.