Forside * Nyheder

Android Wear 2.0 lander 9. februar

-

Så har Evan Blass været på spil igen.

Bloggeren/lækage-mesteren, der nu arbejder som journalist for VentureBeat, har som sædvanligt forbindelserne i orden.

Annonce:

Nu kan fortæller hans kilder ham, at den for nogle længe ventede Android Wear-opgradering til 2.0 kommer 9. februar. Det annoncerede han på Twitter.

Den nye opgradering indeholder en række nye, spændende funktioner, der blandt andet omfatter standalone-apps.

Blass kan samtidigt fortælle, at LG – også 9. februar – vil  annoncere to nye smarture, der angiveligt er udviklet sammen med Google, og som har Android Wear 2.0 ombord.

En hel del Android Wear-ure kommer til at kunne opgraderes til 2.0, du kan se listen over dem her.

Android Wear 2.0 skulle have været udsendt sidste år, men blev forsinket. Casio lancerede dog allerede på CES i forrige uge et Android Wear 2.0-ur.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.