Forside Baggrund

Vandt CES hovedpris: Det nye LG Wallpaper OLED TV, galleri og priser

-

Opdateret 8/1 med prisen “Best of CES”

LG har netop løftet sløret for deres nye superflade tapet TV, LG Signature wallpaper TV. Et TV der løb med priserne “Best of CES” og “Best of the Best”

LG har netop afsløret deres nye flade OLED TV, der kan hænges fladt på væggen, næsten som et tapet.

Det kommer i to størrelser: 65″ og 77″. Tykkelsen er blot 2,57 mm. og vægten sølle 1,9 kg (for 65″-udgaven).

Alle de nye LG OLED TV understøtter 4K Ultra HD med alle gængse HDR.standarder inkl. Dolby Vision og TV-transmissionsformatet HLG.

Annonce

 

Lysintensitet (nits) på skærmen er øget med 25% på LGs OLED-modeller i 2017, og de kommer med det nye WebOS 3.5.

 

 

Lyden har også fået en upgrade. LG OLED 2017 kommer med indbygget Dolby Atmos surround system, igennem TV-højttalerne, ligesom TV’et kan dekode Dolby Atmos fra kilder som streamingtjenester (når det bliver tilgængelig).

Alle tilslutninger sidder i en separat boks som er forbundet til selve displayet på væggen via et enkelt tyndt kabel.

Og prisen? First movers skal dykke dybt i pungen. LGs tapet tv kommer til at koste omkring 10.000 euro (kr. 75.000) for et 65″ og et sted mellem 25-30.000 euro (kr. 190-225.000) for det store 77″.

 

Galleri

 

LG vandt prisen “Best of CES” og “Best of the Best” på CES

 

Best of CES

Opdatering 8/1. LG Signature Wallpaper TV løb med CES-hovedprisen “Best of the Best of CES” samt “Best of CES” i kategorien TV, med juryens begrundelse:

“LG’s flagship OLED is our Best TV winner for the third consecutive CES. Even as the technology is popping up across other brands, as and LCDs continue to improve, this is still the best display we’ve seen during this show.”

“Shifting its smarts and inputs to its Dolby Atmos soundbar enabled the “wallpaper-thin” design that makes it seem more like a window into another world than any TV we’ve seen before. With that, LG once again remains a step ahead of the competition.”

Richard Lawler, Senior Editor, Engadget (der står for den officielle CES prisuddeling)