Forside Baggrund

Panasonic: Vores fire nye OLED TV bliver ny reference

-

Panasonic på vej med hele 4 stk. OLED TV, i model EZ950 og reference klasse EZ1000.

Panasonic gav et første kig på deres 65″ EZ1000 OLED TV på CES-udstillingen tilbage i januar. Et 65″ 4K Pro HDR OLED TV i reference-klasse.

I dag har den japanske elektronikleverandør løftet sløret for yderligere 3 modeller OLED TV.

Nyhederne er en ny OLED-serie kaldet EZ950, som er Panasonics entry-modeller for 2017, og en ny 77″ model i deres nye EZ1000 ‘professional-grade’ referenceklasse.

Panasonics 2017 OLED TV er:

  • 55″ EZ950, 4K HDR OLED TV
  • 65″ EZ950, 4K HDR OLED TV
  • 65″ EZ1000, Pro 4K HDR OLED TV (vist på CES)
  • 77″ EZ1000, Pro 4K HDR OLED TV

Se også: Her er Panasonics 2017 lineup af LED TV

 

Panasonic 65″ EZ1000 4K Pro HDR OLED TV
Panasonic 65″ EZ1000 4K Pro HDR OLED TV
Panasonic OLED TV EZ1000
Panasonic 65″ EZ1000 4K Pro HDR OLED TV

4K HDR OLED TV: Panasonic EZ1000 og EZ950

“Bring Hollywood Home” er Panasonics slogan for de nye 2017 OLED TV.

De nye OLED TV er bestykket med deres hidtil mest avancerede og præcise video-processor. En teknologi der, ifølge Panasonic, løfter mulighederne, for at udnytte kontrast og farvegengivelse i OLED-panelerne, op til nye højder.

Både professional-grade EZ1000 og EZ950 leverer, ifølge Panasonic, en sortgengivelse uden fortilfælde og den mest præcise farvegengivelse til dato.

Panasonic går så langt som at sige at intet konsumer-tv har nogensinde leveret en så præcis farvegengivelse, hvilket udover OLED-panelet skyldes deres Studio Colour HCX2 chipset.

Billedegengivelsen er tunet af Hollywood-eksperter, til næsten 100% gengivelse af DCI farverum. EZ1000 kommer med indstillinger for ISF-kalibrering og understøttelse af Portrait Displays’ CalMAN kalibreringssoftware.

Begge modeller kommer med Panasonics nye ‘HDR Brightness Enhancer’ der optimerer HDR (High Dynamic Range) i rum med meget lys. De mørke scener kan være svære at se detaljer i under de forhold, og det kan TV’et kompensere for ved at øge lyset i de mørke områder.

Begge modeller understøtter HDR 10, men ikke Dolby Vision. HDR 10 kan bl.a. benyttes med UHD Blu-ray, og streamingtjenester som Netflix og Amazon. På TV-siden understøttes HLG HDR (Hybrid Log Gamma).

For gamere der er inputlag holdt på et absolut minimum, hvilket gør Panasonics OLED TV velegnede til 4K-gaming med HDR.

Flagskibet EZ1000 kommer ydermere med et ‘Absolute Black Filter’ foran displayet der absorberer omgivende lys og minimerer reflektioner. Samme model kommer også med Panasonics nye tv-højttalere kaldet ‘dynamic blade speakers’, hvor lyden er tunet af lydeksperter fra Technics.

Begge modeller opfylde kravene i Ultra HD Premium.

 

Panasonic OLED TV EZ950
Panasonic OLED TV EZ950

 

Pris og tilgængelighed

77″ EZ1000 kommer i butikkerne til efteråret.

De øvrige modeller kommer i butikkerne til juni.

De foreløbige cirka-priser er:

  • 55″ EZ950 kr. 28.000,-
  • 65″ EZ950 kr. 44.000,-
  • 65″ EZ1000 kr. 52.000,-
  • 77″ EZ1000 er ikke prissat endnu

Bemærk at det er ca. priser der kan ændre sig inden lanceringen i juni.

 

Panasonic 77″ OLED TV EZ1000

 

Foto galleri

Billederne her er af model 65EZ1000. Artiklen opdateres med flere fotos senere.

 

Panasonic OLED TV line-up Summary

EZ1000: Ultimate Picture Quality – Hollywood To Your Home (65-inch)

– Master HDR OLED – original Panasonic driving technology and unique black filter to maximize OLED advantages
– Studio Colour HCX2 Processor – professional 3D look-up tables deliver accurate colours for Hollywood Cinema Experience
– Extreme Brightness – delivers vivid HDR experience with astounding highlights
– Absolute Black – zero level black expression for highly precise black gradation
– Picture Tuned in Hollywood – tuned by Hollywood colourist to deliver an accurate cinema experience true to the filmmaker’s vision.

EZ950: A Truly Cinematic Experience – Tuned In Hollywood (65- and 55-inch)

– 4K UHD OLED TV – next generation TV technology for the ultimate in accuracy and contrast
– Studio Colour HCX2 Processor – professional 3D look-up tables deliver accurate colours for Hollywood Cinema Experience
– Extreme Brightness – delivers vivid HDR experience with astounding highlights
– Multi HDR Support – HDR10 and Hybrid Log Gamma support for Blu-ray, streaming and broadcast
– Picture Tuned in Hollywood – tuned by Hollywood colourist to deliver an accurate cinema experience true to the filmmaker’s vision

 

Se også

Her er Panasonics 2017 lineup af LED TV