Forside * Featured

Google lover hurtigere opdateringer af Android

-

Et af de store problemer med Android er udbredelsen af nye versioner.

Opdateringer til Android-systemet skal som bekendt en tur forbi fabrikanten af Android-telefonen, og i enkelte tilfælde også teleselskabet, før de sendes ud til kunderne.

Annonce:

Det gør i nogles øjne Android til et mere usikkert system end iOS, fordi Google ikke selv har styr på, hvornår sikkerhedsopdateringer rammer telefonerne, sådan som Apple har det med deres økosystem-kontrol.

Men nu gør Google noget ved sagen, lover de. Til TechCrunch siger de, at ventetiden på sikkerhedsopdateringer nu er nede på nogle dage, snarere end de 6-9 uger, det ellers ville tage at få opdateringerne ud på alle Android-telefoner – eller i hvert fald flagskibsmodellerne.

Dette er sket gennem et tæt samarbejde med smartphone-producenterne, og at dette samarbejde fortsætter hen imod at mindske ventetiden endnu mere.

Men det gælder altså kun sikkerhedsopdateringer og ikke hele opdateringer af OS’et. Det er altså ikke nødvendigvis blevet hurtigere at komme fra f.eks. Marshmallow til Nougat.

Visse smartphone-mærker er endda blevet endnu mere proaktive. Samsung har f.eks. lovet at udsende en sikkerhedsopdatering til deres smartphones en gang om måneden.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.