Forside * Featured

PlayStation 4 opdateres torsdag: Her er nyhederne i v.4.50

-

Der er en ny system software på vej til PlayStation 4. Her lister vi nyhederne i PS4 v.4.50

Sony er nu klar til at sende den næste PS4-software ud. Det er version 4.50 – kodenavn Sasuke.

Annonce:

Herunder vil vi gennemgå nyheder i den opdatering.

 

Ekstern harddisk på PS4. Foto: Sony

Ekstern harddisk

Fremover vil PS4-gamere ikke længere være bundet af størrelsen på den interne harddisk.

Savnes der plads til at lagre flere spil og programmer, så byder PS4 software v.4.5 på muligheden for at tilslutte en ekstern USB-harddisk.

Der understøttes USB 3.0, med harddiske op til 8 TB i størrelse.

Gemte spil (savegames) lagres fortsat kun på den interne harddisk, men den eksterne kan benyttes til applikationer og spil.

 

Egne baggrundsbilleder. Foto: Sony

Egne baggrundsbilleder

Med nyheden ‘custom wallpapers’ bliver det muligt at vælge eget baggrundsbillede.

Tag et ‘screenshot’ fra favoritspillet og benyt det som baggrund.

Der er mulighed for at tilpasse ting som skyggen på ikoner og tekst, samt nedtone ‘homescreen’-menuen.

Benyttes ‘Photo Mode’ fra ‘Sharefactory’ kan selve billedet også redigeres og tilpasses.

 

Forbedret Quick Menu. Foto: Sony

Forbedret Quick Menu

Quick Menu er den ‘hurtig’-menu der kan kaldes frem ved at trykke og holde PS-knappen på gamecontrolleren DualShock 4 nede i nogle sekunder.

Blandt nyhederne så dækker menuen en mindre del af skærmen, og der er mulighed for at tilgå forskellige gruppe-funktioner til venner. Opret nye grupper (parties), invitér venner og hoppe med i eksisterende grupper, uden at gå via den separate ‘party app’.

Ideen er at kunne game løs uden at ‘hænge fast’ i menuerne.

 

Enkel oversigt over meddelelser og notifikationer. Foto: Sony

Enklere ‘Notification List’

I dag har ‘Notifications’ en række faneblade i venstre side som ‘Game Alerts’, ‘Downloads’, ‘Uploads’ m.fl.

I PS4 v.4.5 er oversigten over meddelelser og notifikationer gjort mere enkel. Alt vises på samme side samlet i én oversigt.

 

Slå noget op på ‘Activity Feed’

Med den nye software bliver der mulighed for at slå noget op i ‘PlayStation Network Activity Feeds’.

Under nyheder (What’s New) kan der lægges ‘screenshots’ og gif-animationer. Der kan markeres (tagges) spil, så andre brugere ser dit opslag.

På den måde kan der dels spiloplevelser med andre gamere på PSN, og ikke kun venner.

 

3D Blu-ray på PlayStation VR

De virtuelle briller, PlayStation VR, får mulighed for at vise 3D-film fra Blu-Ray.

Så med den nye v.4.50 software kan filmene nu opleves 3-dimmeltionelt i egen “biograf” på hovedet.

 

‘Boost mode’ på PS4 Pro

For ejere af Pro-udgave af PlayStation 4, der kommer den nye software også med en ‘Boost Mode’.

Det er en ny feature der skulle få ældre PS4-spil til at køre bedre og hurtigere, altså udnytte den kraftigere hardware i PS4 Pro bedre. Med ‘Boost Mode’ aktiveret så kører spillene med højere GPU clock (grafik processor) og høje CPU clock.

For nogle spil vil selve indlæsningen (load-tiden) også blive hurtigere.

 

Tilgængelighed

PlayStation 4 v4.50 udkommer torsdag d. 9/3

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.