Forside * Nyheder

Video afslører: Folk har problemer med Nintendo Switch

-

Nintendo Switch er et salgshit, men det betyder ikke, at den ikke har børnesygdomme.

Selvom den er den hurtigst sælgende konsol, Nintendo nogensinde har lanceret, er der lige så hurtigt begyndt at dukke klager op på nettet.

Annonce:

Hvor man i gamle dage skulle forbi brugerfora og diskussiongrupper for at opdage den slags, kan man nu blot kigge på YouTube og Facebook. Her har massevis af mennesker lagt videoer op af deres crashende Switch-konsoller.

Nogle af dem crasher hårdt med en hvinen eller andre irriterende lyde, der er meget høje, mens andre har problemer med at de to controllere sætter sig fast på forskellig vis.

At der er masser af interesse for det, viser den nedenstående video, der i skrivende stund er set 5,7 millioner gange. Den er et sammenklip af en række af de problemer, folk har med Switch.

Måske er den værd at se, inden man stormer ud og køber den nye Nintendo-konsol.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.