Forside Baggrund

Baggrund: Vinyl på vej til at overhale CD

-
Foto: recordere.dk

Vinylsalget er steget over 400% på de seneste 5 år, og ventes at overhale CD-salget i år.

At salget af LP-plader – vinyl – har fået en renæsance er ikke længere nogen nyhed, men for få år siden var det nok de færreste der ville have troet af vinylsalget kunne overhale CD-salget.

Men det er netop ved at ske. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, og der er ikke noget som peger i modsat retning, så vil salget af vinyl overhale CD’erne i år.

Det viser brancheorganisationen IFPIs rapport ‘Musikselskaber 2016’.

For 5 år siden solgte CD’erne omkring 40 gange så meget som LP-pladerne. Siden er flertallet gået på streaming, CD-salget raslet ned og samtidig har vinyl oplevet en fornyet interesse.

 

Markedsandele CD kontra vinyl år for år. Kilde: IFPI Danmark

 

Siden 2012 er salget af vinyl steget med hele 409%, til en omsætning på knap 24 mio. kroner i 2016. Alene fra 2015 til 2016 er der sket næsten en fordobling af vinylsalget i Danmark.

Det betyder at vinyl i dag udgør 43,9 % af de samlede indtægter fra fysisk salg, der også tæller musikudgivelser på CD, DVD og Blu-ray.

 

Andel af vinyl indenfor fysiske medier hhv. årtusindskiftet og sidste år. Kilde: IFPI Danmark

 

Branchen forventer derfor at 2017 bliver året hvor vinyl bliver størst indenfor salget af musik på fysiske medier.

En udvikling som ikke mange havde spået tilbage omkring årtusindeskiftet, hvor vinylen kun udgjorde 0,04 % af det fysiske salg.

 

12% lytter til vinyl

Vinyl er dog fortsat en niche, men en niche i fremgang. I gennemsnit lytter 12% af alle voksne danskere (gns) nu til musik fra pladespilleren.

Indenfor alle aldersgrupper fra 16-70 år fordeler interessen sig for vinyl på følgende måde:

Kilde: Megafon måling for IFPI Danmark

 

Vinyl top 20 i 2016

  1. David Bowie, Blackstar
  2. Dizzy Mizz Lizzy, Forward In Reverse
  3. Nick Cave & The Bad Seeds, Skeleton Tree
  4. Leonard Cohen, You Want It Darker
  5. Radiohead, A Moon Shaped Pool
  6. Volbeat, Seal The Deal & Let´S Boogie
  7. Rolling Stones, Blue & Lonesome
  8. Folkeklubben, Slå Flint!
  9. Amy Winehouse, Back To Black
  10. Lukas Graham, Lukas Graham (Blue Album)
  11. Metallica, Hardwired…To Selfdestruct
  12. Adele, 25
  13. Bisse, Højlandet
  14. Baby Woodrose, Freedom
  15. PJ Harvey, The Hope Six Demolition Project
  16. Den Sorte Skole, Indians & Cowboys
  17. Bon Iver, 22, A Million
  18. Lukas Graham, Lukas Graham
  19. Iggy Pop, Post Pop Depression
  20. The Who, My Generation

Kilde: M&I Service for IFPI Danmark (hitlisten.nu)