Forside Nørd'o'teket

ROUTER-TEST DEL 11: Nighthawk X10

-
Steen Garbers Enevoldsen tester routere

Netgears flagskib af en router, Nighthawk X10 til ca. 3000 kr, kommer under kærlig behandling i dette afsnit af wifi-test serien.

Netgear har virkelig fyldt denne enhed med masser af teknologi. Det er den første enhed jeg har set, hvor de har inkluderet den helt nye ieee802.11ad wifi standard (60 GHz), men jeg mener personligt det er for tidligt at investere i 802.11ad, da stort set ingen klienter understøtter det.

X10 har to USB3.0 porte og på grund af dens særdeles potente processor er ydelsen faktisk ganske fornuftig, så hvis du står og mangler både en high-end wifi router og en NAS (og er du ikke alt for kræsen mht NAS ydelse) så er dette produkt absolut en overvejelse værd!

Enheden er bestykket med en 6-port switch, hvilket er meget positivt for os der aldrig kan få forbindelser nok, og så er det den første konsum-router jeg har set med en 10 Gbit SFP port. Blæret, men kræver en dyr NAS eller switch for at man kan udnytte.

Se unboxing og installation af enheden her – Jeg er ikke så begejstret for selve webinterfacet, der er lidt u-intuitiv og iøvrigt har en del mangler på specielt monitorering og stats.

Hvad med ydelsen?

Den er faktisk ganske respektabel – specielt med Apple enheder viser Netgear virkelig styrke, og jeg må erkende at den hidtidige hastigheds-champ: Asus RT-AC5300 har mødt sin overmand.

Netgear X10 benytter aktiv antenne-teknologi, hvilket giver den en klar fordel i de test cases hvor dæmpningen er høj.

Se gennemgangen af performance, strømforbrug og antennekarakteristik i denne video:

Alt i alt er Nighthawk X10 et gedigent produkt, og har du 3000 kr du ikke lige ved hvad du skal bruge til, så får du i X10 et interessant og højtydende produkt.

Pris og levering

Du kan se bedste dagpris på Nighthawk X10 her.

Nørd’o’teket

Denne artikelserie bringes i samarbejde med Nørd’o’teket, hvor du kan læse supernørden Steen Garbers Enevoldsen’s tanker om meget af den teknik du møder i hverdagen.

Denne post er en del af serien: Router-Test-2017

Andre Indlæg i serien:

  1. ROUTER-TEST DEL 2: Google OnHub unboxing & installation
  2. ROUTER-TEST DEL 3: Asus RT-AC5300 Unboxing og installation
  3. ROUTER-TEST DEL 4: TPlink Archer C5400 unboxing og installation
  4. ROUTER-TEST DEL 5: Før vi snakker performance
  5. ROUTER-TEST DEL 6: Ubiquiti + Unifi unboxing og demonstration
  6. ROUTER-TEST DEL 7: Setup og metodik
  7. ROUTER-TEST DEL 8: Vinderen er…
  8. ROUTER-TEST DEL 9: Strømforbrug og antenner
  9. ROUTER-TEST DEL 10: Synology RT2600ac
  10. ROUTER-TEST DEL 11: Nighthawk X10 (Denne post)
  11. ROUTER-TEST DEL 12: Ubiquiti Amplifi HD
  12. TEST: Xclaim Xi-3 fra Ruckus
  13. Router-Test: AirTies Air 4920

Læs videre i serien: