Forside * Nyheder

Amazon på vej til Apple TV

-
Illustration: recordere.dk

Magasin: Amazons streamingtjeneste ser ud til at være på vej til Apple TV.

Amazon og Apple har i de seneste år ikke været ‘best buddies’. Amazon har hidtil været fraværende med deres streamingtjeneste på Apple TV, og samtidig undladt at sælge Apple TV via deres webshop.

Men nu ser der ud til at være en opblødning på vej mellem parterne. Det skriver magasinet ReCode.

Annonce:

De fortæller nu at ansatte hos Amazon har fortalt, at de forventer Amazon Prime Video på Apple TV til sommer.

Hvis det er rigtigt, så åbner det nye muligheder for udbredelsen af Amazons streamingtjeneste, der herhjemme i den grad mangler tilgængelighed. Der er ikke afspillere nok som understøtter den tjeneste p.t.

ReCode har forsøgt at få Apple og Amazon til officielt at bekræfte oplysningerne, men ingen af dem har ønsket at kommentere på oplysningerne.

 

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.