Forside Nyheder

Le Mans: Ny motorsportsserie på Amazon

-
Le Mans tv-serie. Foto: Amazon Prime Video

Tv-serien ‘Le Mans: Racing is Everything’ får premiere på Amazon Prime Video d. 9. juni

Amazon er på vej med en ny original tv-serie for motorsports-interesserede.

Denne gang om verdens hårdeste motorløb: 24-timers løbet Le Mans. Et løb der har været afholdt siden 1923 i Le Mans, Frankrig.

‘Le Mans: Racing is Everyting’ giver hidtil uset adgang til hele det 24-timer lange løb, og dykker ned i det legendariske ræs og dets generationer af racerkører.

I Le Mans: Racing is Everything følger vi historiske teams fra Porsche, Audi, Nissan, Toyota og Aston Martin Rebellions fra bilerne bliver lavet til de konkurrerer i en af de mest velbesøgte sportsbegivenheder i verden.

 

Trailer

TV-serien

I serien møder vi desuden udvalgte Le Mans-deltagere. Mød bl.a. den australske Formel-1 legende Mark Webber, den tyske tredobbelte Le Mans champion André Lotterer, Nico Prost, som er søn af den legendariske Formel-1 kører Alain Prost, og den engelske teenage gamer, Jann Mardenborough, som i en alder af 19 fik en plads på Team Nissan efter at have vundet en e-sportskonkurrence i racerløb.

TV-serien er instrueret af Emmy-nominerede James Erskine (American Masters) og produceret af Victoria Gregory (Man on Wire, Senna) gennem deres produktionsselskab New Black Films (The White Room, One Night in Turin).

Le Mans: Racing is Everything får premiere fredag d. 9. juni på streamingtjenesten Amazon Prime Video.

 

Galleri

 

Annonce