Forside * Featured

Xbox-chef: PS4 er ikke en ægte 4K-konsol

-

Phil Spencer har været ude med riven efter PS4 Pro.

I et interview med Eurogamer i forbindelse med E3-messen og lanceringen af Xbox One X, lagde den fan-kære Xbox-chef ikke fingrene imellem, når det gælder konkurrenterne.

Annonce:

Eller rettere, hvad han netop ikke ser Sony PlayStation 4 Pro som en konkurrent til den nye Xbox:

”Jeg ser mere PS4 Pro som en konkurrent til Xbox One S end til Xbox One X, som er en ægte 4K-konsol. Hvis du kigger på specifikationerne på denne boks er den i en helt anden liga end nogen and konsol derude.”

Han gik også efter struben på PS4 for ikke at levere ordentligt 4K-indhold. Kun få spil på PS4 kan afvikles i ægte 4K, de fleste har en del opskalering, og det fik Spencer til at udtale:

”Når jeg ser, hvordan andre konsoller bruger forskellige teknikker til at komme op på 4K, så er det her noget helt andet”.

Spencer fortalte i øvrigt også, hvorfor konsollen ikke kom til at hedde Xbox Scorpio, sådan som mange troede, den ville.

”Det er utroligt svært at få lov at registrere et varemærke med navnet Scorpio”, forklarer han, og fortsætter:

”Når vi navngiver noget, skal det kunne bruges globalt”.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.