Forside Produkter Mobil

Brændvarm læk: Er det den nye Note 8?

-
Det lækkede billede på Twitter

I gamle dage sendte man industrispioner ind på fabrikkerne for at tage billeder af kommende modeller af ny elektronik. Det behøver man slet ikke mere. For nu smider fabrikanterne selv deres modeller på Twitter ved en fejl.

Forleden skulle Samsung reklamere for deres Exynos 9 (Exynos 8895) processor, der bl.a. er i deres nye Galaxy S8, og smed så et billede på Twitter. Men telefonen som de havde lagt processoren på var bare ikke en Galaxy S8, og det fik hurtigt rygterne i gang om Samsung havde lækket billeder af den nye Galaxy Note 8.

Og at Samsung selv fjernede tweetet gør det kun endnu mere sandsynligt. Men om det var et bevidst mediestunt kan man ikke fortælle.

 

Kort efter dukkede flere renderinger op af hvordan den kommende Galaxy Note 8 kan se ud. Det forventes at den lanceres i September, og måske vises frem første gang på en Unboxed event i Berlin i forbindelse med IFA 2017.