Forside * Nyheder

’Stranger Things’ sæson 2 lander 27. oktober

-

Så er det endelig officielt, hvornår sidste års største Netflix-overraskelse vender tilbage.

Annonce:

Den 80’er-inspirerede serie ’Stranger Things’ vender tilbage 27. oktober.

Og det er jo ganske passende, da uhyggen således kan begynde at brede sig kort før Halloween.

’Stranger Things’ var en af de mere lavprofilerede lanceringer, der fik premiere lige omkring denne tid sidste år – et tidspunkt, hvor de fleste mennesker er udenfor eller på ferie og generelt måske ser mindre Netflix end normalt.

Men serien fandt hurtigt et publikum hos både de børn, der kan identificere sig med de fem unge hovedrolle-indehavere og de forældre, der voksede op med 80’er- og 90’er-film som ’Goonies’, ’E.T.’, ’Poltergeist’ og ’IT’. Det gjorde det ikke værre, at en anden hovedrolle blev spillet af et ikon fra den periode, Wynona Ryder.

Skal man stole på de meget fåmælte teasere, der allerede er sluppet ud, kommer uhyggen til at brede sig endnu mere i den lille by Hawkins i Indiana, men det foretrukne transportmiddel for ikke-bilister er stadig BMX-cykler.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.