Forside Baggrund

Blindtest af OLED vs. QLED. Hvem vinder?

-
Philips 9002 OLED TV. Foto: recordere.dk

Philips OLED TV vs. Samsung QLED TV. Hvilken af de to vinder en shoot-out blandt 30 engelske forumbrugere?

Det engelske tech-forum AVForums fik hjælp af Philips til en shoot-out mellem OLED og QLED.

En blindtest hvor 30 brugere af forummet fik mulighed for at afgøre hvilket TV de bedste kunne lide.

Valget stod mellem et Philips OLED TV model 55POS9002 og et Samsung QLED TV model QE55Q7F.

I Storbritanien stod de to til præcis samme vejledende butikspris: £2.299. Herhjemme er der aktuelt en mindre forskel på priserne i QLEDs favør.

Annonce

 

Samsung QE55Q7F koster pt. kr. 13.999,- i Danmark (se dagspris) mens Philips 55POS9002 koster kr. 14.999,- pt. (se dagspris).

 

Samsung 55Q7F QLED TV

 

Nye TV afhentet i butik og derefter kalibreret

AVForums fortæller, at for at undgå mistanke om “golden samples”, altså et produkt specielt udvalgt til test fordi det performer bedre end gennemsnittet, så blev testeksemplarene købt i almindelige butikker.

Først på selve dagen for testen blev de nye TV pakket ud, stillet op og derefter kalibreret af AVForums egne eksperter.

De to TV blev stillet op ved siden af hinanden i et lokale hos BAFTA (British Academy of Film and Television Arts) i det centrale London, og derefter dækket til så kun skærmen var synlig. Dette skulle være en blindtest, en shoot-out hvor det var skjult hvilke TV der skulle bedømmes.

TV’ene blev optimeret til både standard HD (SDR) samt HDR (High Dynamic Range).

Ekstra billedbehandling og filtre blev slået fra. Det var den rå performance der blev bedømt.

Der blev afspillet 9 klip af ca. 2,5 minutters varighed sammenlagt, og som afspiller blev anvendt en Samsung UBD-K8500 Ultra HD Blu-ray-afspiller.

De udvalgte klip er designet til at fremhæve kontrast, farver, bevægelse og lysintensitet. Derudover var der klip fra filmen Passengers og et par scener fra BBCs Planet Earth II på UHD Blu-ray.

Deltagerne skulle bedømme kontrast, bevægelse, skarphed og farver på de to TV. Til sidst blev de enkelte bedømmelser lagt sammen for at finde en vinder for hver deltager.

 

Resultatet

Ud af de 30 test-personer hentet fra AVForums der foretrak 29 af dem billederne fra Philips OLED.

Den samlede score for OLED blev 89 ud af 100 mulige, mens QLED måtte nøjes med 66 ud af 100 mulige.

OLED vandt i alle kategorier: Kontrast, bevægelse, skarphed og farvegengivese.

Det var især på gengivelsen af sort, og på oplevelsen af kontrast, at OLED trak fra QLED. Selvom de to TV var gemt væk, så havde deltagerne ingen problemer med at udpege hvilke der var hvad.

Læs hele artiklen om OLED vs. QLED shoot-out på AVForums