Forside * Nyheder

Chrome kan snart lukke munden på larmende websites

-

Der er næppe ret meget, der er mere irriterende end websites, der automatisk begynder at afspille videoer.

Pludselig begynder en eller anden reklame at lyde, og hvis man er en bare nogenlunde aktiv webbruger, ender man ofte med at bruge hele reklamens varighed på at lokalisere den fane, der larmer, og klikke på mute-knappen.

Annonce:

Men snart kan Chrome muligvis hjælpe med en permanent løsning på problemet. Android Police har fået øje på en ny feature i den eksperimentelle version af Chrome, der hedder Canary, der lukker for lyden på websites permanent.

Som François Beaufort fra Google siden har bekræftet, arbejder folkene bag Chrome nu på at gøre det muligt at sætte bestemte websites på ”Mute”, så de aldrig kan afspille lyd, når du går ind på dem.

Indstillingen kan sættes i ’Page info’, men det vil tage nogle uger, før funktionen finder vej til den officielle version af Chrome.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.