Forside * Nyheder

Google Glass er tilbage – nu til erhvervslivet

-

Google Glass lever stadig, men nu i en mere professionel indpakning.

Googles smartbrille er netop blevet relanceret i en ny version, der er udgivet sammen med en partner, firmaet Streye, der lever af at levere professionelle informationsløsninger helt ud til den præcise placering, hvor en medarbejder befinder sig.

Annonce:

Indtil wearables-tidsalderen har dette naturligvis mest været på computerskærme i forskellige størrelser, men firmaet har altså taget Glass til sig som et af deres hovedprodukter. De laver dog også software til andre smartbrille-platforme, herunder Epsons Moverio.

Nu har de altså lanceret en særlig Streye-brandet version af Glass sammen med Google, der koster 1550 Euro, eller cirka 11.500 kroner. Navnet er Glass Enterprise.

Designet er det samme, og man skal stadig kigge op i en lille prisme-skærm foran det ene øje for at se tekst, videoer og andre AR-informationer.

Men denne nye version af Glass har fået en hel del opgraderinger rent teknologisk. Batteriet er nu oppe på 780 mAh, hvilket ifølge Streye og Google bør kunne holde det meste af en arbejdsdag (modsat den gamle model, der kun holdt 3-4 timer). Lagerpladsen ombord er nu på 32GB, højttaleren ombord har mere power, og der er kommet lidt ekstra sensorer ombord, der f.eks. gør GPS’en lidt mere præcis.

Endelig sidder der nu en Intel Atom-processor i brillen, der gør den hurtigere at have med at gøre.

Kunne du finde på at købe den nye Glass Enterprise, selvom den er rettet mod erhvervslivet? Giv lyd i kommentarsporet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.