Forside * Featured

TEST: Telia Sense, Bigbrother til den smarte bil

-
Telia Sense kan tilsluttes størstedelen af moderne biler.

Savner du trådløst internet i din bil?, og kunne du tænke dig at have en log over alle de steder du har været, så kan Telia Sense måske hjælpe dig.

Teleselskabet Telia lancerede i forsommeren en lille smart dims, man kan sætte i bilen, og så få trådløs internet og integration til info om benzin, parkering og også en log over alle de steder man har været. Den lille boks som Telia kalder Sense bruger en standardport som findes i de fleste biler

Porten hedder OBD2, og findes i benzindrevne biler fra 2001 og frem, i dieselbiler fra 2004 og frem, og lette lastbiler op til 3.500 kg (N1) fra 2007 og frem.

Annonce:

Porten findes oftest på førersiden, og under installationen kan man via Telias medfølgende app, der findes til Android og iOS ved at taste sin nummerplade ind, få af vide hvor man finder porten.

 

Udpakning og installation

Telia Sense kommer i en lille pakke, der indeholder Sense enheden, der ikke fylder meget. Boksen har et indbygget SIM kort, og udover det, er der kun en lille manual til at komme igang.

Det vigtigste er at installere en app til enten iOS eller Android, og så følge installationsvejledningen når man sætter enheden til.

Selve installationen er let. Man indtaster sin bils nummerplade, personlig info til abonnement og giver Telia sine kreditkort informationer, så er man igang.

Hvordan virker app’en?

Den medfølgende app er rigtigt godt designet. Vi testede Telia Sense i en Passat Variant B8 fra 2015, og vi kunne både følge bilens placering, se hvor meget benzin der er i tanken, og følge med i om vi kører økonomisk korrekt, og hvor tit vi bremsede for hårdt op.

App’en er delt op i flere sektioner Hændelser, Min bil, Øko og mere.

I “Hændelser” kan du se alle de ture du har taget, hvor lange de var, og hvornår de blev kørt. Oven i det kan du let markere om en tur er arbejdsrelateret, hvis du får kørepenge. Og er det en meget smart feature, da appen så kan eksportere sine arbejdsrelaterede kørsler via email hver måned, eller efter hver tur.

Man kan også få en alarm, hvis nogen “piller” ved bilen. Det kan være en dør der åbner, eller hvis bilen ryster ualmindeligt. Det underlige ved den funktion, er dog at der går 5 min. før Telia Sense sender beskeden, så hvis du nu kun er 30 sek. Væk fra bilen, så har en eventuelt tyv, der er igang med at pille radio eller andet ud af bilen for længst forladt stedet, når du kommer frem.

Du kan også vælge at få en notifikation hver gang bilen bevæger sig ud for det område den er parkeret i.

 

Integration til 3. Part apps

Jeg bruger ofte Easypark når jeg parkerer rundt om i byerne, og der har Telia Sense lavet en integration, der automatisk kan stoppe parkeringen, når bilen igen flytter sig.

Der er også en integration til en vejservice tjeneste “Viking”, men her ville jeg nok foretrække at Falck eller en anden større tjeneste var med. Men det kan man så håbe kommer med tiden, for Telia har lavet et API, der gør det let for udviklere at integrere til Telia Sense.

 

Konklusion

Hele idéen bag Telia Sense er genial nok. Du får trådløst internet til alle passagerer i bilen, og det er jo fint hvis man har børn eller gæster, der har en iPad eller PC, der ikke selv har indbygget SIM kort.

Ligesom kørebogen er rigtigt smart, og alene den feature kunne retfærddiggøre investeringen, hvis man vel og mærke kører meget blandet kørsel, hvor man skal rapportere til sit arbejde. Men der findes apps, der kan det samme, og som bruger din smartphones indbyggede GPS til det samme.

Men ellers er prisen for Telia Sense lidt i den høje ende for mange. Selve Sense enheden koster 995 kr., og så skal man slippe 99 kr. om måneden for 20GB data i Danmark og 5GB data i EU.

Annonce:
ANMELDELSE KONKLUSION
Design
App
Trådløse features
Pris
Forrige artikelSå sker det endelig, NEEO fjernbetjening på vej
Næste artikelDisse spil er optimeret til ny Xbox One X
test-telia-sense-bigbrother-til-den-smarte-bilHele idéen bag Telia Sense er genial nok. Du får trådløst internet til alle passagerer i bilen, og det er jo fint hvis man har børn eller gæster, der har en iPad eller PC, der ikke selv har indbygget SIM kort. Ligesom kørebogen er rigtigt smart, og alene den feature kunne retfærddiggøre investeringen, hvis man vel og mærke kører meget blandet kørsel, hvor man skal rapportere til sit arbejde. Men der findes apps, der kan det samme, og som bruger din smartphones indbyggede GPS til det samme. Men ellers er prisen for Telia Sense lidt i den høje ende for mange. Selve Sense enheden koster 995 kr., og så skal man slippe 99 kr. om måneden for 20GB data i Danmark og 5GB data i EU.
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.