Forside * Featured

Apple TV 4K er her – og der følger gratis 4K-opgradering af film med.

-

Rygterne talte sandt. Apple TV får 4K og HDR ombord.

Af samme grund hedder den nye Apple TV-model logisk nok Apple TV 4K.

Annonce:

Det er der nok en del, der har ventet på. Men Apple havde en overraskelse i ærmet, som nok kun få havde ventet:

Hvis man har købt en film i HD på iTunes, bliver den opgraderet gratis til 4K HDR (Vi venter stadig på at få bekræftet, at det også bliver tilfældet i Danmark).

Og det ser ud som om, Apple har fået sin vilje i kampen med Hollywood-studierne – 4K-film kommer til at koste det samme som HD-film i iTunes.

Fire gange hurtigere GPU. Dobbelt så hurtig CPU. Det er hvad, man kan få ud af at Apple TV nu har fået A10X Fusion-chippen ombord fra iPad Pro.

Det betyder ikke bare glat 4K-videoafvikling, det kan også facilitere spil, der kører noget mere glat og med højere grafikopløsning end tidligere.

 

 

TV-app’en, der giver visse live-tv-oplevelser i USA, kommer nu til syv nye lande, men Danmark er ikke i blandt dem, desværre. I disse lande kan man ellers nu få adgang til live sports-oplevelser og live-nyheder direkte fra Apple TVs TV-app.

Fjernbetjeningen er ændret en smule. Nu er Menu-knappen en del af touchdelen øverst. Apple kom dog ikke nærmere ind på hvad ideen er med dette, men det giver mulighed for at varierer funktioner alt efter hvor hårdt der trykkes.

 

 

Pris og tilgængelighed

Apple TV 4K i 32GB koster kr. 1.499,-
Apple TV 4K i 64GB koster kr. 1.699,-

Kan forudbestilles fra 15. september med levering fra 22. september.

 

Specifikationer

Mål og vægt

Mål: 35 x 98 x 98 mm (HxBxD)
Vægt: 425 gram

Tilslutninger

– HDMI 2.0a3
– 802.11ac Wi‑Fi med MIMO; simultaneous dual band (2.4 GHz og 5 GHz)
– Gigabit Ethernet
– Trådløs Bluetooth 5.0-teknologi

Videoformater

– H.264/HEVC SDR-video op til 2160p, 60 billeder pr. sek., Main/Main 10 Profile
– HEVC Dolby Vision (Profile 5)/HDR10 (Main 10 Profile) op til 2160p
– H.264 Baseline Profile level 3.0 eller lavere med AAC-LC-lyd op til 160 Kbps pr. kanal, 48 kHz, stereolyd i filformaterne .m4v, .mp4 og .mov
– MPEG-4-video op til 2,5 Mbps, 640 x 480 pixels, 30 billeder pr. sekund, Simple Profile med AAC-LC-lyd op til 160 Kbps, 48 kHz, stereolyd i filformaterne .m4v, .mp4 og .mov

Lydformater

– HE-AAC (V1), AAC (op til 320 Kbps), beskyttet AAC (fra iTunes Store), MP3 (op til 320 Kbps), MP3 VBR, Apple Lossless, FLAC, AIFF og WAV, AC-3 (Dolby Digital 5.1) og E-AC-3 (Dolby Digital Plus 7.1 surround sound)

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.