Forside Baggrund

Nu med video: BeoPlay E8 – de helt trådløse in-ear

-

B&O PLAY udvider i dag familien af trådløse hovedtelefoner Beoplay E8. In-ear uden ledning.

B&O PLAY går ind på markedet for helt trådløse øretelefoner. In-ear uden kabel.

Beoplay E8 er samtidig designet i eksklusive materialer som premium læder og aluminium.

”Beoplay E8 er designet til alle, som ønsker fuldstændig trådløs frihed og en førsteklasses oplevelse inden for lyd og design. De er designet til at sidde smukt i øret, som et diskret og stilrent tech-statement, og så kommer de med en lyd som er sprød og præcis i sin gengivelse”, fortæller CEO i B&O PLAY John Mollanger.

 

 

Tag blot Beoplay E8 ud af oplader-etuiet, som er beklædt med førsteklasses læder, tap på det aluminium-indrammede interface, og herefter er du klar til at lytte til musik, skifte mellem numre, besvare opkald samt aktivere stemmekontrol og Transparency Mode.

Alle funktioner kan styres fra Beoplay E8’s intuitive og touch-baserede kontrolmodul på siden af hver øretelefon, så du kan lade din smartphone blive i lommen.

 

Video

På denne video vi skød på IFA-udstillingen der forklarer B&O PLAY hvad de nye E8-modeller indeholder.

 

Flere detaljer

Beoplay E8 giver dig op til fire timers musik på én opladning og der er batteri i etuiet som kan give to ekstra opladninger på farten. Når øretelefonerne klikkes i etuiet så starter opladningen.

Hver øretelefon har en 5,7 mm dynamisk højtaler, en lille elektromagnetisk transducer, NFMI teknologi og en Bluetooth 4,2 chip med Digital Sound Processing, der muliggør dynamisk tuning og en lyd uden udfald.

Beoplay E8 kommer med funktionen Transparency Mode, der lader dig bestemme, hvor meget af den virkelige verden, du ønsker at høre. I Beoplay App vælger du mellem tre niveauer af lydgennemstrømning fra omgivelserne, og herefter kan du aktivere funktionen med ét tryk på venstre øretelefon.

Transparency Mode lader dig være forbundet til dine kolleger på kontoret, mens du lytter til musik, eller gør det muligt at være ekstra opmærksom på dine omgivelser, når du går i trafikken.

Via B&O PLAY app og funktionen ToneTouch kan brugerne selv justere tonaliteten og lydbilledet, og BeoPlay E8 husker de senest anvendte indstillinger indtil de ændres igen.

 

Pris og tilgængelighed

Beoplay E8 koster kr. 2.299,-

Kommer i butikkerne 12. oktober 2017.