Forside Nyheder

Har Nintendo Switch en NES-emulator indbygget?

-

Maskiner, der emulerer gamle spilkonsoller, er populære for tiden.

Nintendo har haft held med at sælge nye udgaver af deres gamle NES- og SNES-maskiner. Men måske har de også solgt en NES-emulator til en masse mennesker uden at kunderne vidste noget om det.

Nintendo holdt brat op med at sælge deres NES Classic Edition-nostalgimaskine, og sendte deres SNES-emulator på gaden i stedet. Det var der en del, der undrede sig over, eftersom NES Classic Edition var en gigantisk succes (som Nintendo siden har lovet at genudsende til næste år).

Det kan dog være fordi, Nintendos nyeste konsol, Switch, simpelthen gemmer på en hemmelig NES-emulator. Nintendo-fans med hacker-evner har opdaget, at Switch’ens kode gemmer på et spil, der hedder FLOG, hvilket naturligvis er GOLF bagfra. Og spillet er netop Nintendos Golf-spil til NES’en fra 1984. Ifølge hackerne kan spillet endda spilles med Switch’ens Joy-Con-controllere.

Annonce

 

Ifølge Engadget fastholder Nintendo, at der er en virtuel konsol på vej til Switch, der kan gøre den bagudkompatibel med en række spil. Opdagelsen af FLOG tyder på, at der er noget om snakken.