Forside * Nyheder

Den næste Apple TV bliver en kraftkarl

-

Nu er der mindre end 24 timer til Apple lancerer deres efterårskollektion.

Blandt nye iPhones og et nyt Apple Watch forventer vi også langt om længe at se en ny Apple TV-boks.

Annonce:

Vi har allerede hørt, at den nye Apple TV kommer til kunne levere 4K/UHD-opløsning, men den ser ud til at kunne mere end som så.

Steve Stroughton-Smith, en udvikler, der er blevet kendt på at kigge i Apples softwarekode og finde nyt om dette og hint, har for nylig fundet navnene på de nye iPhones. Men nu har han også fundet, hvad der lader til at være informationer om, hvad der skal drive den nye Apple TV.

Det ser ud som om, Apple TV kommer til at have en A10X Fusion-CPU ombord, sammen med 3GB RAM. Det er næsten samme konfiguration, som man finder i iPad Pro.

Stroughton-Smith skriver, at han har fundet tegn på, at denne computerkraft blandt andet skal bruges til at kunne afvikle 4K ved 60FPS, hvilket enkelte film, som Ang Lees ’Billy Lynn’s Long Halftime Walk’ kan ses i på 4K Blu-ray. De fleste film kører med 24FPS, mens tv kører med 30FPS.

Men det er måske lidt mere relevant at sætte denne mulighed i den nye Apple TV, fordi de nye iPhones ifølge Engadget forventes at kunne optage video i netop 4K ved 60FPS.

Stroughton-Smith mener i øvrigt også at den nye Apple TV kommer til at hedde ‘Apple TV 4K’.

 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.