Forside Nyheder

Pirater hijacker besøgendes CPU

-
Foto: recordere.dk

The Pirate Bay hijacker de besøgendes CPU-tid som “betaling” for brug af sitet.

Pirater er nu engang pirater, og pirater er kendt for at spille på de heste der giver værdi for dem.

De moderne netpiraters mest kendte hjemsted, The Pirate Bay, har fundet en ny metode til at tjene penge. De låner CPU-tid hos sidens gæster, altså vel og mærke den CPU der sidder i den computer der forbindes med. Det skriver Neowin.

Den besøgendes computer benyttes til minedrift, i jagten efter digitale mønter. Det kører via et Javascript når bestemte sider besøges på The Pirate Bay.

Hjemmesiden TorrentFreak har talt med personer bag The Pirate Bay, og det fortæller at der nu og her er tale om en kortvarig test, som et forsøg på at skaffe flere indtægter til driften. Hvis det bliver en succes kan det måske helt erstatte reklamer.

Annonce

 

Det er p.t. muligt at blokere for det anvendte script, ved at slå Javascripts fra (noscript) på den side via browseren.