Forside Baggrund

VIDEO: Her er iPhone 8

-

Ligesom sidste år, har recordere.dk fået fat i en dummy af den kommende iPhone model, der bliver præsenteret den 12. september.

Der er intet overraskende i den video vi har lavet, da alle detaljer allerede er lækket. Men alligevel vil vi ikke snyde jer for en gennemgang af den kommende topmodel.

Modellen vi havde lånt af en kineser, der laver opladere, var i glaseret sort, og en ting er sikker. Man bør altid medbringe en klud, da fedtede fingre sætter sig på telefonen lige så hurtigt som du tager den i hånden.

I de kinesiske haller på IFA er der mange der viser både screencovers og bagbeskyttelse til iPhone 8, og der var det også en offentlig hemmelighed, at der ikke kommer nogen form for touch-id i den nye iPhone. Hverken i skærm eller i Apple logoet bag på.

Det blev også bekræftet at både iPhone 8 og iPhone 7s og 7s Plus får trådløs opladning.

Men den endelige model ser vi den 12. september.

Se de mange billeder vi tog

Nedenfor kan du se alle de billeder vi tog af iPhone 8.