Forside Nyheder

Dansker anholdt for skandinavisk pirat-tv i Spanien

-
Foto: LG / Shutterstock.com. Illustration: recordere.dk

Politiet i Malaga-provinsen har anholdt 3 personer mistænkt for at sende pirat-tv til skandinavere i Spanien.

På vegne af et dansk tv-selskab har spansk politi optrevlet en tv-distributør der er mistænkt for at videresende skandinavisk pirat-tv. Det skriver den spanske nyhedside 20 Minutos.

I alt 3 personer er anholdt efter tippet fra Danmark. Heriblandt en den formodede leder, en 40-årig dansker bosiddende ved den spanske solkyst.

Ifølge politiets undersøgelser formodes de mistænke at have haft tilknytning til en ‘AV-forretning’ i byen Fuengirola, der ligger ca. 30 km. fra områdets hovedby Malaga.

Herfra har tv-piraterne nedtaget og videresendt tv-kanaler til europæere bosat i Spanien, de fleste af skandinavisk herkomst.

Annonce

 

Pirat-tv-signalerne blev distribueret over internettet som IPTV til særlige dekodere, hvor ‘abonnenterne’ har betalt hver mindst 35 euro/måned (kr. 260/måned) for adgang til pirat-tv, hvilket ifølge politiet er langt under normalprisen for kanalerne.