Forside * Nyheder

Face ID kan komme til iPad næste år

-

Så er der dukket en forudsigelse op om iPad, der kan have nogle interessante konsekvenser, hvis den er sand.

Det er den sædvanligvis ret pålidelige analytiker Ming-Chi Kuo fra KGI Securities, der fra sine kilder i det asiatiske produktionsmiljø har hørt, at Apple planlægger at putte Face ID i iPad fra 2018.

Annonce:

Kuo har ikke ladet meget andet slippe ud end det, men hvis det viser sig at være rigtigt, kan det have nogle spændende konsekvenser.

Hovedårsagen til at Face ID dukker op i iPhone X er jo f.eks., at Home-knappen er blevet fjernet. Og Home-knappen er blevet fjernet, fordi skærmen skal gå helt ud til kanten i så vidt omfang som muligt.

Det er typisk for Apple at lade iPad følge trop med iPhones design, så det ville ikke være spor mærkeligt, om vi til næste år fik iPads med skærm helt ud til kanten á la iPhone X.

Det er naturligvis ren spekulation, men iPads med skærm til kanten er noget, der formentlig får de fleste Apple-fans’ tænder til at løbe i vand, og hjertet til at banke lidt hurtigere.

Og selvom Face ID i princippet sagtens kan eksistere i en iPad, der også har en Home-knap, er Ming-Chi Kuos udmelding alligevel det første tegn på, at et kantløst design kan dukke op på iPad på et tidspunkt.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.